På baggrund af kilderne "Afladsbrev til borgerne i Odense" og "Niels Jensens testemente, 1489" ønskes der en redegørelse for, hvordan og hvorfor danske borgere gav penge til den katolske kirke i Middelalderen.
Hvordan? De danske borgere gav penge til den katolske kirke ved at købe afladsbreve. Hvis man havde en synd, ville købet af et afladsbrev mindske ens tid i skærsilden. Derved tjente den katolske kirke penge. Men også via testamenter fik kirken tildelt værdige genstande. I Niels Jensens testamente giver han flere forskellige kirker, som har haft betydning for ham, alt fra en tønde øl til 1 pund. Det mest værdifulde, hans hus, testamenterer han også kirken, samt hans hustru, for.
Hvorfor? Borgerne havde i denne periode ikke mulighed for selv at tolke religionen, og de lærte derfor kun "historierne" igennem deres præst. De blev derfor også ubevidste påvirket af kirkens mening. Præsterne kunne derfor også "bilde" borgerne ind, hvor slemme konsekvenserne for deres ugerninger ville være, hvis ikke de rettede op på det. Og efter som borgerne ikke selv havde mulighederne for at "undersøge" det, troede de på deres præster, som jo i forvejen havde meget høj status og blev opfattet troværdige. Borgerne var meget religiøse, og var fast besluttede på, at hvis de ikke betalte deres synd væk, ville deres tid i skæresilden være lang. De ønskede også at gøre Gud glad ved, bl.a. at forære kirkerne deres ejendele, når de vidste de ikke havde lang tid igen.
Hvordan: Folk betalte den katolske kirke gennem afladsbreve, og gennem testamenter. Afladsbrevene var med til at mindske tiden i skæresilden, og samtidig med til at frelse folk for deres synder. Dette var præsternes ord, og det var magt den gang.
Hvorfor: Under denne tid, havde folk ikke selv et realistisk billede af kristendommen, og som sagt var alt det præsten sagde magt. Folk havde ikke selv mulighed for at tolke religionen som de ville, og derfor lærte de kun fortællinger og historier af præsterne i kirken. Dette betød kirken selv kunne få deres egen mening med i spil, og påvirke folk. Præsterne var i denne tid meget høj stillet i vores samfund, og derfor var de meget ”troværdig” troede folk. Folk vidste ikke bedre. Folket ville dog være meget godtroende og religiøse i denne periode, og dette er også grunden til at afladsbrevene sælger så godt. Folk ville mindske deres tid i skæresilden, og vise deres tro på Gud gennem brevene. Dette skete også ved at folk forærede kirken deres ejendele som tegn på Gud ville frelse dem.
De danske borgere hjalp den katolske kirke, ved at købe afladsbreve. Hvis man havde en synd og ville betale den tilbage, købte man et afladsbrev for at mindske sin tid i skærsilden. Det var på den måde at den katolske kirke tjente sine skillinger. Der var også andre måder at ”tjene” kirken, nemlig ved testamenter. Som vi læser i Niels Jensens testamente, er der mange forskellige ting han giver ud, til forskellige mennesker og andre ting der har været betydningsfulde. F.eks. så giver han en tønde øl til en kirke, og 1 pund til en anden kirke, som netop har haft en betydning for ham. Kone, familie osv.
Hvorfor?
Man kan godt sige at der kom et stort pres fra præsten, det han sagde troede borgerne på og de vidste godt, at de ikke kunne leve med sig selv hvis de ikke betalte den synd tilbage (de ville have en meget lang tid i skæresilden). Borgerne i den tid var jo meget religiøse, og blev på en måde påvirket at hele kirkens magt. Borgerene kunne ikke selv finde ud af, hvad en eventuel konsekvens kunne være så hvilken anden mulighed havde de? Jo, de kunne tro på præsten. Præster dengang blev på en måde opfattet, som ”troværdige” mennesker fordi de netop havde en høj status. De arbejdede i hvad borgerne synes var deres sted at komme for at blive frelst, og borgerne betalte deres synd tilbage via afladsbreve og gaver til kirken. Så hvorfor skulle man ikke tro på præsterne? De boede jo nærmest i Guds Hjem.
I Middelalderen gav danske borgere penge til den katolske kirke via deres testamente og via afladsbreve. Man var meget religiøse, og havde uendelig stor tillid til dem, der havde forbindelser til kirken – hvilket selvfølgelig vil sige præsterne og biskopperne. Når så disse ”religionens mænd” fortalte, at vejen frem for at opnå Guds nåde var at skrive sig et testamente, var det selvfølgelig dét det naive borgerskab gjorde – de skrev testamenter, hvori de forærede store dele af deres ejendele og rigdomme til kirken. Niels Jensens testamente fra 1489 er et godt eksempel på, at det var alt fra penge og land til øl, man forærede til kirken og samtidig, at kirken ofte fik mere end ens egen slægt/familie. De danske borgere prøvede at vise deres ydmyghed og taknemmelighed overfor Gud på denne måde. Afladsbrevene ”solgte” præsterne også godt. Som man kan se i afladsbrevet til borgerne i Odense fra 1466, skulle afladsbrevene købes af kirken, og ville sikre én en kort tid i skærsilden, når døden kom. Derfor var afladsbrevene meget ideelle for menneskerne, så de kunne rette op deres synder. Almindelige mennesker kunne ikke læse, og hvis de kunne, ville de alligevel ikke have kunnet læse biblen, da den stod på latin. Derfor var præsternes ord nærmest lov.
Hvordan? I Middelalderen købte de danske borgere afladsbreve. Afladsbreve var breve, hvor gode gerninger var beskrevet. Det var ofte helgeners gode gerninger som var beskrevet, fordi de var så fromme og gode at de have "overskud" af gode gerninger. De blev især købt når man selv havde handlet mod Gud. Derved tjente kirken rigtig mange penge, fordi det vigtigste for borgerne var at komme hurtigt igennem skærsilden og i himlen. Ud over at købe afladsbreve, testamenterede borgerne også deres materialistiske værdier, til forskellige kirker. Det ser vi blandt andet i Niels Jensens testamente, hvor han testamenterer alt hvad han ejer til forskellige kirker som har haft indflydelse på hans liv. Derved ejede kirken hele tiden mere og mere. Hvorfor? Når borgerne købte afladsbreve, ville det mindske deres tid i skærsilden. Det var vigtigt for alle at komme hurtigt i himlen. De danske borgere var ikke så oplyste på dansk, meget få kunne læse og skrive, de kendte kun Biblens budskaber som de blev vist i kirken. Folk var meget naive, fordi de ikke vidste bedre, derfor kunne kirken forlange stort set alt fra borgerne. Præstene, Paven og munkene havde autoritet, og høj status. Det var dem som var lærde, de kunne læse og skrive. Borgerne havde nærmest en frygt for ikke at følge autoriteterne, fordi det var dem som vidste bedst.
Hvordan: Den katolske kirke tjente sine skillinger ved hjælp af de danske borgere. De danske borgere støttede kirken ved at købe afladsbreve. Det menes, at hvis man havde en synd og ville ”gøre det godt igen”, købte man et afladsbrev. Når folk havde købt et afladsbrev, ville deres tid i skærsilden blive gjort kortere. En anden måde, man kunne støtte kirken, var ved at skrive testamenter. I testermenterne skrev borgerne, hvad de ville støtte med.
Hvorfor: Under denne tid, kunne de danske borgere ikke læse. Dette gjorde, at de ikke kunne fortolke de forskellige fortællinger. Det eneste de kunne, var at høre, hvad præsterne fortalte i kirken. I princippet kunne præsterne bilde borgerne ind, hvad de ville. Dette gav præsterne magten og borgerne gjorde, hvad de blev fortalt. Præstens ord var altså lov. Grundet borgernes manglende læseegenskab, var folk meget godtroende og naive. De ville vise deres tro på Gud og dette gjorde de ved at købe disse afladsbreve og ved at forære kirken deres ting, når de engang ville dø.
Hvordan? Der blev givet penge og andre goder til den katolske kirke gennem testamenter og afladsbreve. Folk kunne desuden give penge ved at betale for messer og gudstjenester, hvor man bad for en bestemt person.
Hvorfor? I den katolske kirke tror man på, at man efter døden skal i skærsilden, for at blive renset for sine synder. Kirken udnyttede dengang dette til at tjene penge gennem afladsbreve. Man kunne købe sig til helgernes gode gerninger, som ville opveje ens egne eller et familiemedlems synder. Vejen til himlen ville for den troende blive kortere og mindre pinefuld. Gaverne blev givet i samme tro om kortere tid i skærsilden.
Hvordan: Helt almindelige borger kunne betale sig fra at komme i skærsilden. Det skete igennem kirken, kirken var katolsk og man kunne derfor købe afladsbreve. Man købte et brev og betalte sig på den måde fri fra sine syndere. Nogle sendte også sine sønner i krig, det gjorde de for at deres sønner skulle slippe helt fra skærsilden. Hvis man døde i krig for sit land, undgik man nemlig helt skærsilden.
Hvorfor: Folk var meget troende, og ville for alt i verden ikke i skærsilden, de vidste ikke hvad skærsilden var. Eller hvad der skete i skærsilden, men de ville gerne godt og hurtigt igennem den. Det var desuden en måde for kirken at tjene nogle ekstra penge, alle mennesker havde synder i større eller mindre grad, de gerne ville af med. Hvis en sine kære døde, kunne man også bestille en messe, her betalte man kirken for at bede kun for den ene person.
Hvordan? Borgerne kunne betale sig fra længere tid i skærsilden. Hvis de havde syndet, kunne de købe et afladsbrev, som ville mindste dere tid i skærsilden. Hvis man døde i korstog eller i krig for sit land, undgik man helt skærsilden. Man kunne også give kirken, ens ejendele eller ejendom, for at mindske tiden i skærsilden.
Hvorfor? Folk var meget troende, og de ville ikke ende i skærsilden. Det var også en god måde for kirken, til a snyde deres kirkegængere til at donere deres ejendele, penge eller købe et afladsbrev. De troede fuldt ud på hvad præsterne sagde, da de var meget troende. Og præstens ord var vigtige, da de havde en høj status.
Man havde en stor ærefrygt over for gud og de folk de folk der lå under ham, så som kongen, og paven. Folk var sikre på at der var forbindelser fra præsterne til paverne som så havde kontakt til gud. Så når præsten sagde du kom i skæresilden så måtte det nok være sandt. Men når folket så får at vide at der er en udvej til skæresilden så tager de den. Ved at betale dyre afladsbreve kan man formindske sine år i skæresilden efter sin død. Man havde sådan en frygt for den uvise skæresild at man med glæde betalte for afladsbrevene der tjente på det. Det siges at den store St. Peters kirken i Rom blev finansieret af afladsbrevene, det siger bare lidt om det den katolske kirke tjente på folkets frygt.
I middelalderen var det meget normalt, at de danske borgere hjalp den katolske kirke ved at købe afladsbreve, og derved støtte dem. Afladsbreve var noget som borgerne købte, hvis de havde en synd, og ville mindske deres tid i skærsilden. De mente altså, at hvis man købte sådanne breve, ville de blive frelst fra de synder, som de nu havde. Borgere kunne også give kirken betydningsfulde genstande eller andre værdier i deres testamente til den katolske kirke. På den her måde tjente den katolske kirke altså rigtig mange penge, og værdigfulde genstande. Den katolske kirke spillede en stor rolle i denne periode på Jorden. Borgerne levede efter strenge forhold, og hvis de havde en synd, sagde præsterne en masse konsekvenser, som de ville blive udsat for. Her brugte de bl.a. afladsbrevene til at udnytte dem med. De bildte dem noget ind, og derved skaffede de sig hurtigt penge, da borgerne jo var meget opsatte på, ikke at være for længe i Skærsilden. Præsterne havde altså en høj status, og folk rettede sig efter dem. Borgerne viste jo ikke bedre, så de lyttede til hvad der blev sagt, og troede på alt hvad de sagde.
Hvordan: De danske borgere gav den katolske kirke penge ved at købe afladsbreve. De købte afladsbreve hvis man havde en synd. Afladsbrevene havde nemlig betydning for ens tid i skærsilden(hvor man blev renset for ens synder), de kunne nemlig formindske tiden. Det var på den måde den katolske kirke tjente dens penge. Men det var ikke kun på afladsbreve de tjente penge. Kirken tjente nemlig også på, at folket skrev testamenter. Testamenterne handlede om hvordan borgerne ville støtte kirken.
Hvorfor: Det var de færreste der kunne læse og skrive, så det var kun muligt for de som ikke kunne læse, at følge guds budskaber igennem præsterne i kirken. Borgerne var meget troende, og de havde svært ved at se realistisk på kristendommen. Men fordi borgerne var så troende, kunne de slet ikke se sig selv ende i skærsilden. De ville nemlig så hurtigt i himlen som muligt. Folk ville vise deres tro gennem afladsbreve, og derfor formindske deres tid i skærsilden. Men det skete også at borgerne forærede kirkens deres ejendele i håb om, at gud ville frelse dem.
Det mest betydningsfulde for borgerne i middelalderen, var livet efter døden, og at opnå Guds accept. For at sikre sig at livet efter døden blev i himlen og ikke i helvede, skulle man overbevise Gud om at man havde et stort hjerte. Måden de gjorde det på var, at være gavmilde og forære værdifulde ting til både venner og fjender, og især samfundets magthavere, som borgmesteren og præsterne. Hvis man begik en synd kunne man være sikker på at komme i skærsilden, men man kunne købe afladsbreve som mindskede tiden i skærsilden. De penge som kom til overs for afladsbrevene gik til den Katolske kirke, men det var ikke noget samfundsborgerne satte spørgsmålstegn ved, det havde altid været sådan og man skulle ikke begynde at gå imod præsterne, for det ville blive værst for sig selv. Præsterne overbeviste borgerne om at man skulle ære og tilbede Gud og købe afladsbreve så snart man havde begået en synd, og jo flere man købte jo mindre blev ens tid i skærsilden. Så for menneskerne i middelalderen drejede det sig udelukkende om at sikre sig så kort til i skærsilden som muligt, og et godt liv i himlen efter døden.
Hvordan: Borgerne kunne betale sig til at få længere tid i himlen, så de ville få mindre tid i skærsilden. Det foregik på den måde, at borgerne tog til kirkerne(kirken var katolsk) og købte afladsbreve, og på den måde betalte dig sig fri/ for mindre tid i skæresilden. nogle sendte deres børn i krig, i håb om at børnene ville gå tabt/dø i krigen, så de ikke skulle betale sig fra mindre tid i skæresilden, da de var sikret sig i at komme i himlen, da man mente at når man gik i krig og døde i krigen, ville man undgå at komme i skæresilden.
Hvorfor: folk var meget troende og derfor betalte sig fra skæresilden, da de for alt i verdenen ville komme op i himlen og vise at de virkelig troede på gud! de var bange for skæresilden, da de ikke rigtig havde kendskab til det, og fordi det ikke var noget man snakkede positivt om men kun noget man skulle betale sig fra, og jo mere man betalte sig fra det, jo mindre tid skulle de tilbringe i skæresilden, desto bedre var det.
Almindelig borgere i det middelalderiske samfund gik dengang til skriftemål, hvor de bekendte sine syndere i kirken. Præsten tilsagde så borgeren Guds tilgivelse eller syndsforladelse. Men oven i dette blev borgeren tildelt en bod, som en slags straf. Dette kunne fx være nogle dages faste, arbejde for kirken osv. Når borgeren blev tillokket af muligheden for at købe afladsbreve af kirken, var det fordi, dette var en "let" måde at slippe fri for sine boder. Selvom jeg er stærkt overbevist om den dag idag, at disse afladsbreve var det rene manipulation og en ren indkomstforretning for kirken, lykkedes det dem at overbevise borgerne om, at dette var en ny måde at vinde Guds syndsforladelse og derved komme kortere tid i Skærsilden, så vejen til Paradis i himlen var fejet ren foran deres fødder. En af grundene til dette, skyldes måske, at de nok var mere troende dengang, end vi er idag, men de vidste mindre om den sande historie om kristendommen, end vi gør. Ellers havde de vidst, at Jesus Kristus ved sin død og opstandelse betalte for menneskets synder, så enhver der beslutter at vælge vejen op til himlen, bliver tilgivet for sine synder. Man må også huske på, at præsterne havde en enorm autoritet dengang, og man troede nødvendigvis på, hvad kirken fortalte befolkningen, det var jo det tætteste de kom på Guds egne ord. Til sidst må man bare påpege, at menneskeligheden bare bliver klogere med tidens gang og befolkningen havde nok en tendens til at være naive og ikke have i tankerne, at nogen gjorde noget for egen vindings skyld..
Hvordan? I middelalderen gav folket penge til den katolske kirke ved at købe afladsbreve. Hvis man havde syndet, ville et afladsbrev give kortere tid i skærsilden. En anden måde hvorpå folket gav penge til kirken var gennem testamenter. Niels Jensen efterlader en stor del af hans ejendomme til forskellige kirker i landet, som har betydning for ham.
Hvorfor? I middelalderen var der få som kunne læse og skrive, og eftersom bibelen var på latin, kunne det enkelte menneske ikke læse og forstå bibelens budskaber. Det kunne kirken udnytte, ved at love folket mindre tid i skærsilden hvis de købte afladsbreve eller gav deres ejendomme væk gennem testamenter. Middelaldermenneskerne var meget religiøse og naive. De troede på, at man efter døden skulle i skærsilden for at renses for sine synder. Eftersom skærsilden blev udstillet som et forfærdeligt sted, købte de afladsbreve for at mindske deres tid i skærsilden.
De danske borgere var i middelalderen meget kristne, og gik meget op i deres religion. Kirken havde dengang meget mere magt, end den har dag i dag. Dengang troede man på, at når man døde, skulle man i skærsilden. Kirkens magthavere tilbød de såkaldte afladsbreve, som betød, at man fik færre dagen i skærsilden. Disse var derfor meget populære at købe til sig selv eller til sine slægtninge. De kostede selvfølgelig penge, som alt sammen gik til kirken. Derfor betød det også, at når der skulle skrives testamente, gik en stor del, af alt man ejede, til kirken. Det gjorde de af samme grund som afladsbrevene. Altså, for at mindske tiden i skærsilden, da folk jo havde respekt og frygt for det. For folk i middelalderen var kristendommen meget vigtig. De prøvede hver især at opføre sig som en god kristen. Dette kunne jo bedst opnås ved, at gøre hvad præsten sagde, men da prædikerne og biblerne alt sammen var på latin, kunne de ikke selv tolke, hvad der stod i biblen, men blev derimod nødt til, at høre efter hvad kirkens folk og præsterne fortalte dem.
Det der betød mest for dem der levede i middelalderen var at opnå Guds accept og få et liv efter døden i himlen. De ville gerne være gavmilde og gøre noget godt for venner og fjerne men særligt for bogmesteren og præsten. Hvis man gjorde noget man ikke måtte, så ville man komme i skærsilden. Hvis man var kommet til det, kunne man dog købe sig til mindre tid i denne såkaldte skærsild. Det gjorde man ved at købe aflast breve i kirken. På den måde tjente kirken en masse penge. Penge gik til den Katolske kirke, så borgerne fik ikke noget ud af det. Præsterne var gode til at overbevise borgene om at du skulle gøre noget godt og tilbede Gud, Det gjorde de når de købte disse aflast breve. Kort sagt, så var det vigtige for befolkningen dengang i middelalderen at sikre sig at de fik så lidt tid som mugligt i skærsilden. Præsterne overbeviste borgerne om at man skulle ære og tilbede Gud og købe afladsbreve så snart man havde begået en synd, og jo flere man købte jo mindre blev ens tid i skærsilden. Borgerne var meget troende så det præsterne sagde holdte de for rigtigt.De havde ikke muglig for selv at læse hvad der stod i himlen, så de hørte historierne i kirken, hvor præsten læste dem højt. For menneskerne i middelalderen handlede det faktisk kun om at sikre sig så kort til i skærsilden som muligt, og et godt liv i himlen efter døden.
Hvordan? Kirken brugte afladsbreve til at indtjene en formue. De udnyttede danskernes uvidenhed og fortalte dem, at de med fromme gerninger kunne blive kortere i skæresilden. Fromme gerninger i form af støtte til den guddommelige kirke. I Niels Jensens testamente ser vi, hvordan de fleste af han ejendele går til kirken. Han skænker dem især fødevarer, drikkevarer og penge. De mere personlige ting går derimod til familien.
Hvorfor? Vi kan tolke det på flere måder, men ud over folkets uvidenhed, tror jeg to af store faktorer er frygt og egoisme. I disse to tekster virker det som om, at førsteprioriteten frem for alt andet er at undgå skæresilden så meget som muligt. Præsterne har haft en stor indflydelse på at fortælle, hvor vigtigt det var, men har udnyttet de to svage punkter, frygt og egoisme. Grunden til, at jeg skriver egoisme er, at de frem for kun at være fromme mod deres næste og folket, der har brug for det, bruger pengene på kirken. Idet de bruger pengene på kirken slipper de selv for skæresilden, og kan leve med bedre samvittighed. Man kan så diskutere om det er egoisme, eftersom frygten skaber egoisme, og kirken har brugt mange ressourcer på at danne denne frygt. Frygten skal kirken have æren for. Der er selvfølgelig mere, men jeg mener disse to faktorer er nok til at begrunde, hvorfor afladsbreve og testamenter som dette er blevet lavet.
Hvordan? Man gav penge til den katolske kirke for at få et afladsbrev. Hvis man havde en synd ville købet af et afladsbrev mindske tiden i skærsilden, og komme hurtigt i himlen. Det var præsterne der sagde det og deres ord var ret i den tid.
Hvorfor? Dengang var alt det præsten sagde ret, og da borgerne ikke vidste bedre kunne præsten bilde dem alt ind. Man troede på præsten da de havde en høj status, og det var dem der kunne læse og skrive. Kirken udnyttede denne status til at bilde borgerne ind at de ville få så kort tid som muligt i skærsilden og komme hurtigt i himlen hvis de købte afladsbreve, da de jo ville tjene en masse penge, da langt de fleste borgere troede på det præsten sagde.
Kirken havde i middelalderen tjent en masse penge ved at sælge afladsbreve til befolkningen. Ved at købe et afladsbrev kunne deres tid i skærsilden afkortes. Jo højere beløb de betalte, des mindre skulle de lide i skærsilden. Folk i middelalderen kendte ikke særligt godt til det kristne budskab og det udnyttede kirken ved at bilde dem ind at afladsbrevet kunne rense borgerne for synd. Borgerne bidragede også kirken med materielle goder som de ejede.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHvordan?
SvarSletDe danske borgere gav penge til den katolske kirke ved at købe afladsbreve. Hvis man havde en synd, ville købet af et afladsbrev mindske ens tid i skærsilden. Derved tjente den katolske kirke penge. Men også via testamenter fik kirken tildelt værdige genstande. I Niels Jensens testamente giver han flere forskellige kirker, som har haft betydning for ham, alt fra en tønde øl til 1 pund. Det mest værdifulde, hans hus, testamenterer han også kirken, samt hans hustru, for.
Hvorfor?
Borgerne havde i denne periode ikke mulighed for selv at tolke religionen, og de lærte derfor kun "historierne" igennem deres præst. De blev derfor også ubevidste påvirket af kirkens mening.
Præsterne kunne derfor også "bilde" borgerne ind, hvor slemme konsekvenserne for deres ugerninger ville være, hvis ikke de rettede op på det. Og efter som borgerne ikke selv havde mulighederne for at "undersøge" det, troede de på deres præster, som jo i forvejen havde meget høj status og blev opfattet troværdige.
Borgerne var meget religiøse, og var fast besluttede på, at hvis de ikke betalte deres synd væk, ville deres tid i skæresilden være lang. De ønskede også at gøre Gud glad ved, bl.a. at forære kirkerne deres ejendele, når de vidste de ikke havde lang tid igen.
Hvordan:
SvarSletFolk betalte den katolske kirke gennem afladsbreve, og gennem testamenter. Afladsbrevene var med til at mindske tiden i skæresilden, og samtidig med til at frelse folk for deres synder. Dette var præsternes ord, og det var magt den gang.
Hvorfor:
Under denne tid, havde folk ikke selv et realistisk billede af kristendommen, og som sagt var alt det præsten sagde magt. Folk havde ikke selv mulighed for at tolke religionen som de ville, og derfor lærte de kun fortællinger og historier af præsterne i kirken. Dette betød kirken selv kunne få deres egen mening med i spil, og påvirke folk. Præsterne var i denne tid meget høj stillet i vores samfund, og derfor var de meget ”troværdig” troede folk. Folk vidste ikke bedre. Folket ville dog være meget godtroende og religiøse i denne periode, og dette er også grunden til at afladsbrevene sælger så godt. Folk ville mindske deres tid i skæresilden, og vise deres tro på Gud gennem brevene. Dette skete også ved at folk forærede kirken deres ejendele som tegn på Gud ville frelse dem.
Hvordan?
SvarSletDe danske borgere hjalp den katolske kirke, ved at købe afladsbreve. Hvis man havde en synd og ville betale den tilbage, købte man et afladsbrev for at mindske sin tid i skærsilden. Det var på den måde at den katolske kirke tjente sine skillinger.
Der var også andre måder at ”tjene” kirken, nemlig ved testamenter. Som vi læser i Niels Jensens testamente, er der mange forskellige ting han giver ud, til forskellige mennesker og andre ting der har været betydningsfulde. F.eks. så giver han en tønde øl til en kirke, og 1 pund til en anden kirke, som netop har haft en betydning for ham. Kone, familie osv.
Hvorfor?
Man kan godt sige at der kom et stort pres fra præsten, det han sagde troede borgerne på og de vidste godt, at de ikke kunne leve med sig selv hvis de ikke betalte den synd tilbage (de ville have en meget lang tid i skæresilden). Borgerne i den tid var jo meget religiøse, og blev på en måde påvirket at hele kirkens magt. Borgerene kunne ikke selv finde ud af, hvad en eventuel konsekvens kunne være så hvilken anden mulighed havde de? Jo, de kunne tro på præsten. Præster dengang blev på en måde opfattet, som ”troværdige” mennesker fordi de netop havde en høj status. De arbejdede i hvad borgerne synes var deres sted at komme for at blive frelst, og borgerne betalte deres synd tilbage via afladsbreve og gaver til kirken. Så hvorfor skulle man ikke tro på præsterne? De boede jo nærmest i Guds Hjem.
I Middelalderen gav danske borgere penge til den katolske kirke via deres testamente og via afladsbreve.
SvarSletMan var meget religiøse, og havde uendelig stor tillid til dem, der havde forbindelser til kirken – hvilket selvfølgelig vil sige præsterne og biskopperne. Når så disse ”religionens mænd” fortalte, at vejen frem for at opnå Guds nåde var at skrive sig et testamente, var det selvfølgelig dét det naive borgerskab gjorde – de skrev testamenter, hvori de forærede store dele af deres ejendele og rigdomme til kirken. Niels Jensens testamente fra 1489 er et godt eksempel på, at det var alt fra penge og land til øl, man forærede til kirken og samtidig, at kirken ofte fik mere end ens egen slægt/familie.
De danske borgere prøvede at vise deres ydmyghed og taknemmelighed overfor Gud på denne måde.
Afladsbrevene ”solgte” præsterne også godt. Som man kan se i afladsbrevet til borgerne i Odense fra 1466, skulle afladsbrevene købes af kirken, og ville sikre én en kort tid i skærsilden, når døden kom. Derfor var afladsbrevene meget ideelle for menneskerne, så de kunne rette op deres synder.
Almindelige mennesker kunne ikke læse, og hvis de kunne, ville de alligevel ikke have kunnet læse biblen, da den stod på latin. Derfor var præsternes ord nærmest lov.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHvordan?
SvarSletI Middelalderen købte de danske borgere afladsbreve. Afladsbreve var breve, hvor gode gerninger var beskrevet. Det var ofte helgeners gode gerninger som var beskrevet, fordi de var så fromme og gode at de have "overskud" af gode gerninger. De blev især købt når man selv havde handlet mod Gud. Derved tjente kirken rigtig mange penge, fordi det vigtigste for borgerne var at komme hurtigt igennem skærsilden og i himlen. Ud over at købe afladsbreve, testamenterede borgerne også deres materialistiske værdier, til forskellige kirker. Det ser vi blandt andet i Niels Jensens testamente, hvor han testamenterer alt hvad han ejer til forskellige kirker som har haft indflydelse på hans liv. Derved ejede kirken hele tiden mere og mere.
Hvorfor?
Når borgerne købte afladsbreve, ville det mindske deres tid i skærsilden. Det var vigtigt for alle at komme hurtigt i himlen. De danske borgere var ikke så oplyste på dansk, meget få kunne læse og skrive, de kendte kun Biblens budskaber som de blev vist i kirken. Folk var meget naive, fordi de ikke vidste bedre, derfor kunne kirken forlange stort set alt fra borgerne. Præstene, Paven og munkene havde autoritet, og høj status. Det var dem som var lærde, de kunne læse og skrive. Borgerne havde nærmest en frygt for ikke at følge autoriteterne, fordi det var dem som vidste bedst.
Hvordan:
SvarSletDen katolske kirke tjente sine skillinger ved hjælp af de danske borgere. De danske borgere støttede kirken ved at købe afladsbreve. Det menes, at hvis man havde en synd og ville ”gøre det godt igen”, købte man et afladsbrev. Når folk havde købt et afladsbrev, ville deres tid i skærsilden blive gjort kortere. En anden måde, man kunne støtte kirken, var ved at skrive testamenter. I testermenterne skrev borgerne, hvad de ville støtte med.
Hvorfor:
Under denne tid, kunne de danske borgere ikke læse. Dette gjorde, at de ikke kunne fortolke de forskellige fortællinger. Det eneste de kunne, var at høre, hvad præsterne fortalte i kirken. I princippet kunne præsterne bilde borgerne ind, hvad de ville. Dette gav præsterne magten og borgerne gjorde, hvad de blev fortalt. Præstens ord var altså lov. Grundet borgernes manglende læseegenskab, var folk meget godtroende og naive. De ville vise deres tro på Gud og dette gjorde de ved at købe disse afladsbreve og ved at forære kirken deres ting, når de engang ville dø.
Hvordan?
SvarSletDer blev givet penge og andre goder til den katolske kirke gennem testamenter og afladsbreve. Folk kunne desuden give penge ved at betale for messer og gudstjenester, hvor man bad for en bestemt person.
Hvorfor?
I den katolske kirke tror man på, at man efter døden skal i skærsilden, for at blive renset for sine synder.
Kirken udnyttede dengang dette til at tjene penge gennem afladsbreve. Man kunne købe sig til helgernes gode gerninger, som ville opveje ens egne eller et familiemedlems synder. Vejen til himlen ville for den troende blive kortere og mindre pinefuld.
Gaverne blev givet i samme tro om kortere tid i skærsilden.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHvordan:
SvarSletHelt almindelige borger kunne betale sig fra at komme i skærsilden. Det skete igennem kirken, kirken var katolsk og man kunne derfor købe afladsbreve. Man købte et brev og betalte sig på den måde fri fra sine syndere.
Nogle sendte også sine sønner i krig, det gjorde de for at deres sønner skulle slippe helt fra skærsilden. Hvis man døde i krig for sit land, undgik man nemlig helt skærsilden.
Hvorfor:
Folk var meget troende, og ville for alt i verden ikke i skærsilden, de vidste ikke hvad skærsilden var. Eller hvad der skete i skærsilden, men de ville gerne godt og hurtigt igennem den.
Det var desuden en måde for kirken at tjene nogle ekstra penge, alle mennesker havde synder i større eller mindre grad, de gerne ville af med.
Hvis en sine kære døde, kunne man også bestille en messe, her betalte man kirken for at bede kun for den ene person.
Hvordan?
SvarSletBorgerne kunne betale sig fra længere tid i skærsilden. Hvis de havde syndet, kunne de købe et afladsbrev, som ville mindste dere tid i skærsilden.
Hvis man døde i korstog eller i krig for sit land, undgik man helt skærsilden.
Man kunne også give kirken, ens ejendele eller ejendom, for at mindske tiden i skærsilden.
Hvorfor?
Folk var meget troende, og de ville ikke ende i skærsilden.
Det var også en god måde for kirken, til a snyde deres kirkegængere til at donere deres ejendele, penge eller købe et afladsbrev. De troede fuldt ud på hvad præsterne sagde, da de var meget troende. Og præstens ord var vigtige, da de havde en høj status.
Man havde en stor ærefrygt over for gud og de folk de folk der lå under ham, så som kongen, og paven. Folk var sikre på at der var forbindelser fra præsterne til paverne som så havde kontakt til gud. Så når præsten sagde du kom i skæresilden så måtte det nok være sandt. Men når folket så får at vide at der er en udvej til skæresilden så tager de den. Ved at betale dyre afladsbreve kan man formindske sine år i skæresilden efter sin død. Man havde sådan en frygt for den uvise skæresild at man med glæde betalte for afladsbrevene der tjente på det. Det siges at den store St. Peters kirken i Rom blev finansieret af afladsbrevene, det siger bare lidt om det den katolske kirke tjente på folkets frygt.
SvarSletI middelalderen var det meget normalt, at de danske borgere hjalp den katolske kirke ved at købe afladsbreve, og derved støtte dem. Afladsbreve var noget som borgerne købte, hvis de havde en synd, og ville mindske deres tid i skærsilden. De mente altså, at hvis man købte sådanne breve, ville de blive frelst fra de synder, som de nu havde. Borgere kunne også give kirken betydningsfulde genstande eller andre værdier i deres testamente til den katolske kirke. På den her måde tjente den katolske kirke altså rigtig mange penge, og værdigfulde genstande.
SvarSletDen katolske kirke spillede en stor rolle i denne periode på Jorden. Borgerne levede efter strenge forhold, og hvis de havde en synd, sagde præsterne en masse konsekvenser, som de ville blive udsat for. Her brugte de bl.a. afladsbrevene til at udnytte dem med. De bildte dem noget ind, og derved skaffede de sig hurtigt penge, da borgerne jo var meget opsatte på, ikke at være for længe i Skærsilden. Præsterne havde altså en høj status, og folk rettede sig efter dem. Borgerne viste jo ikke bedre, så de lyttede til hvad der blev sagt, og troede på alt hvad de sagde.
Hvordan: De danske borgere gav den katolske kirke penge ved at købe afladsbreve. De købte afladsbreve hvis man havde en synd. Afladsbrevene havde nemlig betydning for ens tid i skærsilden(hvor man blev renset for ens synder), de kunne nemlig formindske tiden. Det var på den måde den katolske kirke tjente dens penge. Men det var ikke kun på afladsbreve de tjente penge. Kirken tjente nemlig også på, at folket skrev testamenter. Testamenterne handlede om hvordan borgerne ville støtte kirken.
SvarSletHvorfor: Det var de færreste der kunne læse og skrive, så det var kun muligt for de som ikke kunne læse, at følge guds budskaber igennem præsterne i kirken.
Borgerne var meget troende, og de havde svært ved at se realistisk på kristendommen. Men fordi borgerne var så troende, kunne de slet ikke se sig selv ende i skærsilden. De ville nemlig så hurtigt i himlen som muligt. Folk ville vise deres tro gennem afladsbreve, og derfor formindske deres tid i skærsilden. Men det skete også at borgerne forærede kirkens deres ejendele i håb om, at gud ville frelse dem.
Det mest betydningsfulde for borgerne i middelalderen, var livet efter døden, og at opnå Guds accept. For at sikre sig at livet efter døden blev i himlen og ikke i helvede, skulle man overbevise Gud om at man havde et stort hjerte. Måden de gjorde det på var, at være gavmilde og forære værdifulde ting til både venner og fjender, og især samfundets magthavere, som borgmesteren og præsterne.
SvarSletHvis man begik en synd kunne man være sikker på at komme i skærsilden, men man kunne købe afladsbreve som mindskede tiden i skærsilden. De penge som kom til overs for afladsbrevene gik til den Katolske kirke, men det var ikke noget samfundsborgerne satte spørgsmålstegn ved, det havde altid været sådan og man skulle ikke begynde at gå imod præsterne, for det ville blive værst for sig selv. Præsterne overbeviste borgerne om at man skulle ære og tilbede Gud og købe afladsbreve så snart man havde begået en synd, og jo flere man købte jo mindre blev ens tid i skærsilden. Så for menneskerne i middelalderen drejede det sig udelukkende om at sikre sig så kort til i skærsilden som muligt, og et godt liv i himlen efter døden.
Hvordan:
SvarSletBorgerne kunne betale sig til at få længere tid i himlen, så de ville få mindre tid i skærsilden. Det foregik på den måde, at borgerne tog til kirkerne(kirken var katolsk) og købte afladsbreve, og på den måde betalte dig sig fri/ for mindre tid i skæresilden.
nogle sendte deres børn i krig, i håb om at børnene ville gå tabt/dø i krigen, så de ikke skulle betale sig fra mindre tid i skæresilden, da de var sikret sig i at komme i himlen, da man mente at når man gik i krig og døde i krigen, ville man undgå at komme i skæresilden.
Hvorfor:
folk var meget troende og derfor betalte sig fra skæresilden, da de for alt i verdenen ville komme op i himlen og vise at de virkelig troede på gud! de var bange for skæresilden, da de ikke rigtig havde kendskab til det, og fordi det ikke var noget man snakkede positivt om men kun noget man skulle betale sig fra, og jo mere man betalte sig fra det, jo mindre tid skulle de tilbringe i skæresilden, desto bedre var det.
Almindelig borgere i det middelalderiske samfund gik dengang til skriftemål, hvor de bekendte sine syndere i kirken. Præsten tilsagde så borgeren Guds tilgivelse eller syndsforladelse. Men oven i dette blev borgeren tildelt en bod, som en slags straf. Dette kunne fx være nogle dages faste, arbejde for kirken osv. Når borgeren blev tillokket af muligheden for at købe afladsbreve af kirken, var det fordi, dette var en "let" måde at slippe fri for sine boder. Selvom jeg er stærkt overbevist om den dag idag, at disse afladsbreve var det rene manipulation og en ren indkomstforretning for kirken, lykkedes det dem at overbevise borgerne om, at dette var en ny måde at vinde Guds syndsforladelse og derved komme kortere tid i Skærsilden, så vejen til Paradis i himlen var fejet ren foran deres fødder. En af grundene til dette, skyldes måske, at de nok var mere troende dengang, end vi er idag, men de vidste mindre om den sande historie om kristendommen, end vi gør. Ellers havde de vidst, at Jesus Kristus ved sin død og opstandelse betalte for menneskets synder, så enhver der beslutter at vælge vejen op til himlen, bliver tilgivet for sine synder. Man må også huske på, at præsterne havde en enorm autoritet dengang, og man troede nødvendigvis på, hvad kirken fortalte befolkningen, det var jo det tætteste de kom på Guds egne ord. Til sidst må man bare påpege, at menneskeligheden bare bliver klogere med tidens gang og befolkningen havde nok en tendens til at være naive og ikke have i tankerne, at nogen gjorde noget for egen vindings skyld..
SvarSletHvordan?
SvarSletI middelalderen gav folket penge til den katolske kirke ved at købe afladsbreve. Hvis man havde syndet, ville et afladsbrev give kortere tid i skærsilden.
En anden måde hvorpå folket gav penge til kirken var gennem testamenter.
Niels Jensen efterlader en stor del af hans ejendomme til forskellige kirker i landet, som har betydning for ham.
Hvorfor?
I middelalderen var der få som kunne læse og skrive, og eftersom bibelen var på latin, kunne det enkelte menneske ikke læse og forstå bibelens budskaber. Det kunne kirken udnytte, ved at love folket mindre tid i skærsilden hvis de købte afladsbreve eller gav deres ejendomme væk gennem testamenter.
Middelaldermenneskerne var meget religiøse og naive. De troede på, at man efter døden skulle i skærsilden for at renses for sine synder. Eftersom skærsilden blev udstillet som et forfærdeligt sted, købte de afladsbreve for at mindske deres tid i skærsilden.
De danske borgere var i middelalderen meget kristne, og gik meget op i deres religion. Kirken havde dengang meget mere magt, end den har dag i dag. Dengang troede man på, at når man døde, skulle man i skærsilden. Kirkens magthavere tilbød de såkaldte afladsbreve, som betød, at man fik færre dagen i skærsilden. Disse var derfor meget populære at købe til sig selv eller til sine slægtninge. De kostede selvfølgelig penge, som alt sammen gik til kirken.
SvarSletDerfor betød det også, at når der skulle skrives testamente, gik en stor del, af alt man ejede, til kirken. Det gjorde de af samme grund som afladsbrevene. Altså, for at mindske tiden i skærsilden, da folk jo havde respekt og frygt for det. For folk i middelalderen var kristendommen meget vigtig. De prøvede hver især at opføre sig som en god kristen. Dette kunne jo bedst opnås ved, at gøre hvad præsten sagde, men da prædikerne og biblerne alt sammen var på latin, kunne de ikke selv tolke, hvad der stod i biblen, men blev derimod nødt til, at høre efter hvad kirkens folk og præsterne fortalte dem.
Det der betød mest for dem der levede i middelalderen var at opnå Guds accept og få et liv efter døden i himlen. De ville gerne være gavmilde og gøre noget godt for venner og fjerne men særligt for bogmesteren og præsten.
SvarSletHvis man gjorde noget man ikke måtte, så ville man komme i skærsilden.
Hvis man var kommet til det, kunne man dog købe sig til mindre tid i denne såkaldte skærsild. Det gjorde man ved at købe aflast breve i kirken. På den måde tjente kirken en masse penge. Penge gik til den Katolske kirke, så borgerne fik ikke noget ud af det. Præsterne var gode til at overbevise borgene om at du skulle gøre noget godt og tilbede Gud, Det gjorde de når de købte disse aflast breve.
Kort sagt, så var det vigtige for befolkningen dengang i middelalderen at sikre sig at de fik så lidt tid som mugligt i skærsilden.
Præsterne overbeviste borgerne om at man skulle ære og tilbede Gud og købe afladsbreve så snart man havde begået en synd, og jo flere man købte jo mindre blev ens tid i skærsilden. Borgerne var meget troende så det præsterne sagde holdte de for rigtigt.De havde ikke muglig for selv at læse hvad der stod i himlen, så de hørte historierne i kirken, hvor præsten læste dem højt.
For menneskerne i middelalderen handlede det faktisk kun om at sikre sig så kort til i skærsilden som muligt, og et godt liv i himlen efter døden.
Hvordan?
SvarSletKirken brugte afladsbreve til at indtjene en formue. De udnyttede danskernes uvidenhed og fortalte dem, at de med fromme gerninger kunne blive kortere i skæresilden. Fromme gerninger i form af støtte til den guddommelige kirke. I Niels Jensens testamente ser vi, hvordan de fleste af han ejendele går til kirken. Han skænker dem især fødevarer, drikkevarer og penge. De mere personlige ting går derimod til familien.
Hvorfor?
Vi kan tolke det på flere måder, men ud over folkets uvidenhed, tror jeg to af store faktorer er frygt og egoisme. I disse to tekster virker det som om, at førsteprioriteten frem for alt andet er at undgå skæresilden så meget som muligt. Præsterne har haft en stor indflydelse på at fortælle, hvor vigtigt det var, men har udnyttet de to svage punkter, frygt og egoisme. Grunden til, at jeg skriver egoisme er, at de frem for kun at være fromme mod deres næste og folket, der har brug for det, bruger pengene på kirken. Idet de bruger pengene på kirken slipper de selv for skæresilden, og kan leve med bedre samvittighed. Man kan så diskutere om det er egoisme, eftersom frygten skaber egoisme, og kirken har brugt mange ressourcer på at danne denne frygt. Frygten skal kirken have æren for. Der er selvfølgelig mere, men jeg mener disse to faktorer er nok til at begrunde, hvorfor afladsbreve og testamenter som dette er blevet lavet.
Hvordan?
SvarSletMan gav penge til den katolske kirke for at få et afladsbrev. Hvis man havde en synd ville købet af et afladsbrev mindske tiden i skærsilden, og komme hurtigt i himlen. Det var præsterne der sagde det og deres ord var ret i den tid.
Hvorfor?
Dengang var alt det præsten sagde ret, og da borgerne ikke vidste bedre kunne præsten bilde dem alt ind. Man troede på præsten da de havde en høj status, og det var dem der kunne læse og skrive. Kirken udnyttede denne status til at bilde borgerne ind at de ville få så kort tid som muligt i skærsilden og komme hurtigt i himlen hvis de købte afladsbreve, da de jo ville tjene en masse penge, da langt de fleste borgere troede på det præsten sagde.
Kirken havde i middelalderen tjent en masse penge ved at sælge afladsbreve til befolkningen.
SvarSletVed at købe et afladsbrev kunne deres tid i skærsilden afkortes. Jo højere beløb de betalte, des mindre skulle de lide i skærsilden.
Folk i middelalderen kendte ikke særligt godt til det kristne budskab og det udnyttede kirken ved at bilde dem ind at afladsbrevet kunne rense borgerne for synd.
Borgerne bidragede også kirken med materielle goder som de ejede.