Merkantilisme er den økonomiske politik der blev ført i de europæiske stater fra ca. 1600 tallet til omkring halvdelen af 1700 tallet. Det var et væsentligt element i statsmændenes bestræbelser på at rejse og befæste de nationalstater, der afløste stændersamfundet. Det indebar dog at de offentlige udgifter blev øget bl.a. Militær og hof. Det gik ud over krongods og domæneindtægterne. Der måtte derfor finansieres en anden vej, nemlig diverse typer af beskatning, monopol og toldindtægter. Den merkantilistiske politik var starten på en seneres tids ideer om nationaløkonomisk politik. Samtidig blev enevælden indført i Danmark i 1657-60. Den afgørende faktor for Danmarks udenrigspolitik var beliggenheden ved Øresund. Fra landene omkring Øresund blev der fragtet korn til de tætbefolkede lande i Vesteuropa. Det var afgørende at have kontrol over de smalle stræde. Toldindtægterne var økonomisk væsentlige for statens økonomi. Den sidste halvdel af 1700 tallets magtmodsætninger handlede hovedsageligt om kolonierhvervelser. Der opstod en væsentlig konfrontation om de nordamerikanske kolonier imellem Frankrig og England. Danmark var ikke involveret i Europæiske krige resten af århundredet. "frit lejde til frit skib" var en god indtægt og handel for skibshandlen. Danmark og København tjente godt på dette.
For først at forstå merkantilismen, skal man vide at statens kistebund var meget hul efter diverse krige, togter osv. i det 1600-århundrede. Landets produktion var gået i stå og økonomien var i sænk. Derfor var man nødt til, ligesom nu, at skabe vækst i samfundet. Man skulle styrke hele erhvervsområdet, især indenfor handel og håndværk, så man dermed også kunne styrke eksportmulighederne. Derfor satte man nogle ting i værk, der skulle sørge for, at man bevarede pengene indenfor landets grænser. Dermed kan man sige, at man førte en meget passiv og nationalistisk udenrigspolitik. Nogle af disse indgreb var fx at indføre importforbud og toldskat, der selvfølgelig havde det formål at begrænse importen og mere markedsføre landets egne produkter. En måde at få varer, man ikke kunne udvikle eller producere i Danmark, var at overtage kolonier. Dermed kunne man frit hente varer og produkter fra udlandet hjem. Merkantilismen førte også til, at man forbedrede infrastrukturen i landet. Man oprettede vejvæsenet og etablerede postvæsenet. Det var også vigtigt, at virksomhederne ikke udkonkurrerede hinanden. Derfor oprettede man monopoler, der gjorde, at virksomheden havde eneret til salg på det marked. Fx har Post Danmark haft eneret på at sende breve rundt i Danmark. I 1700-tallet tog liberalismen sine første skridt, og gjorde oprør imod merkantilismen eller rettere sagt, statens opkrævning af told og skat, der havde en stor indvirkning i det enkelte individs økonomi.
Forskelle syn på merkantilismen: Adam Smith, som var en skotsk økonom, var tilhænger af liberalismen og påpegede at merkantilismen gjorde krav på individs frihed. Fx mente han ikke, at erhvervslivet ikke skulle styres af monopoler, men at en fri konkurrence-økonomi, hvor markedet regulerede sig selv, frem for offentlige indgreb. Omvendt mente vor egen konge Christian d. 4., der regerede på merkantilismens store tid, at staten gerne skulle kontrollere økonomiens ud til hver enkel detalje. En af de store fejltagelser, man syntes at begå dengang, var at fokusere på at få især ædelstene til landet. Man drog ud og overtog andre kolonier, hvorefter man kunne sejle guld, sølv og anden status med hjem til kongeriget. Her glemte man formodentlig, at den enkelte borger ikke kunne bruge disse ædelstene til noget, men var mere optaget på at forbedre landbruget og øge produktionen omkring handel og håndværk.
Redegør for merkantilismen i Danmark Fra begyndelsen af 1600 tallet udvikledes den merkantilistiske politik. Det skete under inspiration fra Nederlandene, England og siden Frankrig. Det fandt sin fulde udfoldelse som en sammenhængene økonomisk politik i 1730’erne. Den merkantilistiske politik var den økonomiske politik, som Danmark startede for at forbedre det danske skattegrundlag. Det gjorde de ved at favorisere erhverslivet, især handel og håndværk. Under merkantilismen fik Danmark og andre Europæiske kolonier i troperne. Kolonitiden var vigtig for Danmark selvom de aldrig blev en kolonimagt på størrelse med de andre Europæiske lande. I 1618 sendte Christian d. 4 en ekspedition, til Ceylon, i dag hedder det Sri Lanka, for at få del i handlerne i asien. Dette gik ikke helt som planlagt, så man valgte i stedet at rette blikket med den indiske kyst. Der fik man en aftale i stand i Trankebar. Aftalen holdte indtil 1810 og Danmark solgte Trankebar i 1845.
Undersøg på baggrund af udvalgte kilder den danske undenrigspolitik under enevælden. Baggrunden for Enevælden i Danmark var de to svenskekrige, hvor Danmark var tæt på udslettelse som selvstændig stat. Men det lykkedes for Danmark at forblive en stat da stormagterne ikke ønskede at sverige skulle sidde på begge sider af øresund. Det afgørende for Danmarks udenrigspolitik var beliggenheden ved Øresund. Da der blev fragtet korn fra de forskellige lande i vesteuropa var det vigtigt at Danmark havde toldkontrol, da toldindtægten var nemlig væsentlig for den Danske økonomi.
Merkantilisme & Dansk Udenrigspolitik Under Enevælden Merkantilisme (1600-1700-tallet): I det 17. og 18. århundrede begyndte merkantilismen for alvor at komme frem. Merkantilismen betød at danske, samt europæiske lande, begyndte at føre en ny politik. De to hovedbegreber for merkantilismen er, handelen og købmanden. Dette skulle resultere i et forbedret skattegrundlag for staten, samt få mere gang i erhvervslivet. Merkantilismen ville ændre pengeøkonomien, og prøve på at få en stor økonomisk vækst, inden for egne grænser. Dette skulle altså betyde, at eksporten>import. For at dette skulle ske, var der nogle betingelser der skulle overholdes: • Importforbud • Toldpålæg • Udvikling af de importkonkurrerende erhverv • Varetransport på landets egne skibe. Det nye var altså at føre en meget aggressiv handelspolitik, hvilket store dele af Europa gjorde. For at afskaffe sig dette problem, blev kolonier fremtid. Her kunne man selv etablere sin egen handelspolitik og balance. Markedet skulle dog også ændres. I Danmark kom der følgende tiltag: • Oprettelse af monopoler, så virksomhederne ikke ødelagde hinanden i indbyrdes konkurrence • Fjernelse af indre toldgrænser • Udvikling af vejvæsen • Etablering af postvæsen • Indførsel af systemer for ensartet mål og vægt • Frem for alt: et ensartet og stabilt penge- og kreditvæsen. Hele denne ide, om et nyt samfund, med bedre økonomi, kom fra Holland, England og Frankrig. I Danmark var det ikke en succes fra start, og en kæmpe forandring. I starten fik landbruget større vægt frem for ædelmetallet. Det var først i 1730’erne da der kom en del pengepolitiske og erhvervspolitiske ændringer, at Danmark begyndte af få større vækst, hvilket resulterede i at både staten og private fik en økonomisk tilgang. I den efterfølgende tid, begyndte liberalistiske ideer at få tilslutning på merkantilismens bekostning. Kilder: • http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/ • http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/merkantilisme
Dansk Udenrigspolitik Under Enevælden: Baggrunden for indførelsen af enevælden var svensker krigene. København var det eneste område der ikke var besat af svenskerne, og det var her Frederik III udtalte sine berømte ord: ”jeg vil dø i min rede!”. Grunden til at hele Danmark, Norge og Sverige ikke blev et rige, var at stormagterne ikke ville have samme land på begge sider af Øresund. Området ved Øresund viste sig senere, at være et meget prestig præget område, hvor mange af landene kunne få en kæmpe toldindtægt. Øresund var nemlig området hvor der blev transporteret korn, og derfor var det afgørende at have en stor magt i området. Statens økonomi var stærkt præget af strædet, og samtidig et tegn på prestige og udenrigspolitisk styrke. I 1660 ville Danmark have Skåne tilbage. Dette var dansk udenrigspolitisk drivfjeder. Derfor prøvede danskerne at holde sig allierede med Svenskernes fjender, samtidig med at der startede en generobring. Det førte til Skånske Krig 1675-79 og Store Nordiske Krig 1709-1720. Kampene viste dog tydeligt at Svenskerne var bedst på jorden, mens Danskerne var bedst til søs. Dog blev Skåne aldrig vundet tilbage. Kilder: • http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/enevaeldens-krige-og-udenrigspolitik/
Merkantilisme og dansk udenrigspolitik under enevælden
Merkantilismen prægede altid hverdagen i 16 og 1700 – års tallet. Betegnelsen er den danske økonomi, i forhold til alle de andre landes måde at føre deres økonomi på. Især handel og håndværk var de fag, som de danske borgere mestrede. De var med til at forbedre det danske skattegrundlag. Danmark fik inspiration Nederlandene, England og siden har Frankrig også giver os inspiration. Hensigten med merkantilismen, var at udvikle pengeøkonomien, og derfor samle den størst mulige pengemængde. Selvfølgelig inden for statens grænser. Der var mange i Danmark, som havde forestillinger om hvad rigdom egentlig var. Vi mente, at rigdom var det samme som beholdningen af ædelmetaller. Rigdommen i verden betragtede man, som konstant og derfor blev vi hurtigt overbevist om at når der var en stat der vandt en handel, så måtte den anden stat jo nødvendigvis tabe. Efter Christian d. 4’s dårlige år i starten af 1700 – tallet, blev det besluttet at de ikke nyttede nået at øge landbrugsproduktionen hvis det ikke hjalp økonomien.
En meget afgørende faktor for den danske udenrigspolitik, var at den beliggenhed som København havde, og stadig har i dag. Øresund området var et meget godt lille stræde at ”eje”, fordi landene omkring strædet skulle fragte korn til de meget mere tætbefolkede lande, i Vesteuropa. Danskerne tjente godt på toldindtægter fra strædet, og samtidig var det en meget stor del af den danske økonomi. Så vigtigt var det. Der var en stor prestige i at have den største økonomi i Skandinavien, og ved en stor økonomi var der også en hvis magt. Den danske ”drivfjeder” var håbet om at få Skåne tilbage. Derfor allierede danskerne sig med de svenske fjender. De holdte øje med svenskernes nederlag, for at slå til på det bedste tidspunkt. Da vi så slog til blev det til Den Skånske Krig 1675 – 1679. Det lykkedes at holde kampene uden for dansk jord, derfor kunne man konkludere at svenskerne var bedst på landjorden og danskerne bedst til søs.
Merkantilisme og dansk udenrigspolitik under enevælden Merkantilismen blev indført i 1660-tallet, for at udvikle økonomien i Danmark. Udviklingen skulle ske ved at sætte mere vægt på salg til udlandet, eksport, end køb fra udlandet, import. For første gang fik landet en nationaløkonomisk betragtning. Ved indførelsen af merkantilismen, blev handelspolitikken mere aggressiv. Der blev derfor anskaffet kolonier, så det var lettere at styre. Derved opstod der en handelsbalance, bl.a. ved at oprette monopoler, så virksomheder ikke blev konkurrenter indbyrdes. Merkantilismen blev fuldendt, som en sammenhængende økonomisk politik i 1730’erne. Der blev lagt mere vægt på landbrug end på ædelmetallerne, som værdi. I slutningen af 1700-tallet blev merkantilismen afløst af den økonomiske tænkning kameralisme, som satte fokus på statens og det private markeds evne til at skabe vækst.
Udenrigspolitikken er statens politik over for omverden. Danmarks udenrigspolitik under enevælden handlede hovedsageligt om beliggenheden ved Øresund. Under de to svenskekrige fra 1657-60, var Danmark tæt på at blive udslettet som en selvstændig stat. Det var kun København som Sverige ikke havde erobret. Kun pga. af stormagterne ”overlevede” Danmark. De ønskede nemlig ikke, at det samme land skulle sidde på begge poster af Øresund. Øresund blev brugt til at fragte bl.a. korn fra landene omkring Øresund til lande i Vesteuropa. Derfor var det vigtigt at have kontrol over al fragten, ved at have told. Toldindtægterne var både gode for landets økonomi, men gav også prestige og styrke på et politisk plan.
Merkantilismen kom til Danmark i løbet af 1600-tallet, under enevælden og var færdig udviklet som en sammenhængende økonomisk politik i 1730'erne. Merkantilismen hentede inspiration i Holland, Frankrig og England, og gik i Danmark ud på at udvikle pengeøkonomien, da Danmarks økonomi på daværende tidspunkt var meget presset. Udviklingen havde især fokus på handel og håndværk. Formålet var at skabe et bedre skattegrundlag i Danmark, og måden det skulle foregå på, var at udvikle eksporten og begrænse importen, derfor pålagde staten told og skat på importvarerne. Merkantilismen medførte en aggressiv handelspolitik, og mellem landene var der stor konkurrence - måden man kunne beherske dette på, var at anskaffe kolonier hvor man selv kunne skabe handelsbalance - der blev oprettet monopoler, og den indbyrdes konkurrence blev større. Kolonierne var vigtige for den danske handel.
Danmark og Norge grundlagde i 1659 forter på Afrikas vestkyst som hed "Guldkysten" - disse forter bestod af europæiske kolonier, med masser af slavehandel. Dette siger en del om udenrigspolitikken under enevælden, der blev ikke taget højde for menneskerettigheder og demokrati. Fokusset var udelukkende på det økonomiske område. I og med at Danmark ikke havde så stort et importmarked, blev landet også mere passivt på det international plan.
Merkantilisme, var den økonomiske politik, der blev ført i de europæiske stater fra 1600 til sidste halvdel af 1700-tallet. Den var et væsentligt element i Europas statsmænds ønske om at løfte og befæste de nationalstater, der havde afløst middelalderens stændersamfund. Fordi disse statsdannelser betød øget offentlige udgifter til blandt andet administration, militæret og hoffet, og det gik ud over hvad domæneindtægter kunne indbringe, og måtte derfor finansieres ad anden vej, nemlig ved forskellige typer af skatter. Men en forudsætning for, at dette kunne lykkes, var at handel og industri områderne skulle udvikledes, og det ville skabe indkomstkilder, som staten ved skatter, måtte have andel i.
Dansk udenrigspolitik under enevælden: Afgørende for Danmarks udenrigspolitik var således Danmarks beliggenheden ved Øresund. Fra landene omkring der lå omkring Østersøen blev der nemlig fragtet korn til de tættere befolkede lande i Vesteuropa. Derfor var det alt afgørende at have kontrollen over det smalle stræde. Økonomisk var toldindtægterne væsentlige for statens økonomi. Politisk var det et tegn på prestige og stor udenrigspolitisk styrke, hvem der kunne diktere toldbetingelserne I Øresund. Udenrigspolitikken i enevælden handlede også om, Danmarks ønske om at få Skåne tilbage, efter 1660 var det motivationen i dansk udenrigspolitik. Derfor søgte Danmark bestandig dels at holde sig i alliance med Sveriges fjender, (fx Frankrig) dels at holde øje med de svenske nederlag for at kunne slå til på det helt rette tidspunkt. Det førte til Skånske Krig (1675-79) og Store Nordiske Krig (1709-1720). Og i begge krige lykkedes det at holde hærenes kampe uden helt ude for dansk territorium. Begge krige viste, at Sverige var stærkest på landjorden, men Danmark var stærkest til søs. Trods store ofre lykkedes det ikke Danmark at få Skåne tilbage.
Merkantilisme og dansk udenrigspolitik under enevælden
Merkantilisme stammer oprindeligt fra det franske ord ”mercantile” og betyder handels- og købmandsmæssig. Udtrykket bruges til at betegne den økonomiske politik, der bliver ført i 1600- og 1700-tallet, hvor man forsøger at forbedre statens skattegrundlag. Grundlæggende ville staten skabe overskud ved at eksporten skulle overstige importen. Til at opnå dette brugte staten importforbud, pålæg af told og udvikling af importkonkurrerende erhverv. Der oprettedes monopoler for virksomheder, og der blev dannet et ensartet og stabilt penge- og kreditvæsen. Politikken var også en af de væsentligste faktorer for, hvorfor danskerne begyndte at kolonisere og etablere handelskompagnier i andre dele af verden og med langdistancehandel over havet. politikken havde nemlig skabt en skarp konkurrence med de andre lande i Europa, og Danmark så sig nødsaget til kolonisering, for dermed at kunne handle med sig selv. Der opstod danske områder på Guldkysten (Afrika) og på de Dansk-Vestindiske Øer. Varerne som danskerne handlede slaver for på guldkysten var våben og alkohol. Slaverne blev sejlet til De Dansk-Vestindiske Øer, hvor de skulle lave produkter, som sukker og andre varer, til danskerne. For at have råd til dette, kom der højere offentlige udgifter i landet, som udover at give penge til rejserne også gav til bl.a. hof, militær og administration. Merkantilismen bliver set som en nationalegoistisk økonomisk politik. Udenrigshandel et middel til at opnå eksportoverskud. Politikken fremmede bestemt ikke den internationale arbejdsdeling. Udenrigspolitikken gik generelt set ud på, at landet i højere grad skulle bruge indenrigspolitikken.
Merkantilisme og dansk udenrigspolitik under enevælden
Merkantilismen var et led i enevældens opbygning. Det er en måde at opfatte økonomisk politik. Det var i det 17. og 18. århundrede, det var en måde at få en bedre økonomi i Danmark, det gik ud på, at man skulle sælge mere til udlandet end Danmark købte i udlandet. Merkantilismen førte til et problem inden for handlen, da de andre lande svarede igen på samme måde og den eneste vej ud af dette problem, var at skille sig af med kolonierne rundt om i verden. Danmark blev desuden nød til at lette på de stramme love, om handel, igen. Det var også her postvæsen og udvikling af vejvæsen blev indført. Danmark ville for alt i verden, gerne være rig på ædelmetaller. Danmark havde til sin store fortrydelse mistet Skåne, Halland og Blekinge i en krig mod Sverige. Den danske udenrigspolitik, gik meget ud på, at få skåne tilbage. Danmark holdte derfor sammen med Sveriges fjender og holdte øje med de krige Sverige tabte. Danmark holdte øje for at soldaterne kunne slå til på det perfekte tidspunkt at angribe Sverige på. Det førte til flere krige mod Sverige. At få Skåne tilbage var et fælles mål, kongen og Griffenfeld, var bare ikke helt enige om hvordan det skulle foregå, da Griffenfeld mente, at det skulle ske ved at holde sig på god fod med Frankrig, og derved fryse Sverige ude. Griffenfeld havde bare det problem, at han var den eneste der havde det på den måde og han førte derfor sin egen hemmelige udenrigspolitik. Griffenfelds metode, der var stik modsat af kongens metode, blev opdaget og han blev dømt til døden, men på selve retterstedet, blev han benådet og levede resten af sit liv i fængsel. På næsten samme måde var det for Struensee. Struensee var kong Christian 7.s lægehjælper, da han var sindssyg, og ikke magtede at regere et helt land selv. Struensee tog magten i egen hånd og tog også dronningen med i svinget, men da Struensee blev far til dronningens andet barn stoppede galskaben. Struensee blev anholdt under et maskebal og blev henrettet. Dette er begge eksempler på to mænd, der førte en anden udenrigspolitik end kongen under enevælden.
Ud fra kilde 1 kan vi se at merkantilismen var den økonomiske politik som blev ført i Danmark i 1600- og 1700-tallet, for at fremme erhvervslivet. Den blev dannet for at forbedre statens skattegrundlag. Merkantilismen gik ud på at udvikle økonomien og samle den størst mulige pengemængde i form af ædelmetaller. Den ønskede økonomi kunne opnås ved udvikling af eksporten, samt begrænsning af importen. For at opnå dette, var midlerne bl.a. importforbud, toldpålæg, udvikling af de konkurrerende erhverv og varetransport på landets egne skibe.
Ud fra kilde 2 kan vi se at udenrigspolitikken under enevælden var præget af to problemer. Det ene af problemerne var at bevare landets grænser og besiddelser mod syd og den svenske konges nye interesse for Norges indlemmelse. Samtidig holdt Danmark sig meget neutrale.
Merkantilisme varede fra ca. 1600 til sidste halvdel af 1700 tallet. Det var den form for økonomiske politik man førte på dette tidspunkt. Der var en øgede udgift til bland anden administration, militær og hoffet. Der var dog en betingelse for at det kunne lykkes. Og det var blandt andet at de skulle finasiered ved forskellige former for at betale skat. Det var dog vigtigt, at handle og industri udvikles og skabte indkomster, for at det kunne kører rundt. Selve ordet merkantilisme og kommer fra det franske ord mercatile og betyder noget inden for købmænd og handel. Med denne form for økonomisk politik var det for første gang man nævnte ordne et lands rigdom. Det blev senere nogle idéer om nationaløkonomisk politik. Selve idéen for den merkantilistiske politik var et ønske om at handel og industri skulle udvikles. For at der var denne udvikling i handel og industri skulle man have et stabilt møntvæsen. Det betød at man skulle have den samme mønt. En anden ting var at hvis man skulle have samme mønt så skulle man over have en overgang fra den tidligere lokale økonomi til den økonomi som skulle have indflydelse for vækst og handel i sær til udlandet.
Udenrigspolitikken Danmarks udenrigspolitik under enevælden handlede hovedsagligt om afgifterne i Øresund. For landene omkring Østersøen var det meget hurtigt at sejle gennem Østersøen for at komme ud i verdenshavne, for at komme rundt i Vesteuropa. Derfor var det meget vigtigt at kontrollen over det smalle stræde. Disse toldindtægterne var både godt for landets økonomi, og den gav også styrke på et politisk plan Et andet punkt som var vigtigt i udenrigspolitikken var at Danmark ville have Skåne tilbage. Efter den Store Nordiske Krig så det ud til, at Frederik 4 opgav tanken om at vinde Skåne tilbage. Udenrigspolitiske handler nu om at få fingere i det der ligger mod syd. Forholdet til den gottorpske konge var ret godt, så man var sikker på at der var en vinder men der i mod var det mere problematiske med Holsten. Det endte med at den danske konge havde fået godkendelse overdraget Slesvig. Det havde de fordi hertugen ikke havde overholdt det de havde aftalt. De havde aftalt at de begge to skulle være neutrale i krigen. Kilder: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/merkantilisme http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/enevaeldens-krige-og-udenrigspolitik/
Merkantilismen var en økonomisk politik, som blev ført i Europa fra 1600-tallet frem til slutningen af 1700-tallet. Merkantilismen opstod på baggrund af ønsker om erhvervsudvikling og erstattede stændersamfundet. Der skete forbedringer inden for skattegrundlaget, så beskatningen nu også tog hensyn til folks indtægt. Merkantilismens formål var, at staten skulle opnå størst rigdom i form at ædelmetaller, som guld og sølv. Økonomien blev sat i centrum for beslutningerne, der blev taget. Særligt for merkantilismen var aggressive udenrigspolitik, som skulle fremme eksporten og bringe importen ned på det minimale. Staten importerede kun de mest nødvendige varer og indførte forbud mod import af luksusvarer og i at udføre penge og ædelmetaller. For at nedbringe importen begyndte staten at udnytte kolonier, hvor de kunne dyrke eksotiske varer til eget forbrug, som blev fragtet på egne skibe.
Staten foretog også andre indgreb, for eksempel blev de indre toldgrænser blev fjernet, og der blev oprettet monopoler – dermed undgik man den interne konkurrence blandt virksomhederne.
Merkantilismen slog for alvor igennem i Danmark i 1730’erne. Inspirationen hentede man fra Nederlandene, England og senere Frankrig, som var nogle af de største kolonimagter.
Dansk udenrigspolitik under enevælden: På baggrund af forskellige kilder er det tydeligt at flere ting spillede ind i forhold til den danske udenrigspolitik under enevælden. Beliggenheden i forhold til Øresund havde en afgørende betydning for udenrigspolitikken. Toldopkrævningen af handelsskibe, som fragtede korn til Vesteuropa over Øresund, var en vigtigt indtægtskilde, og derfor havde magten over sundet også en stor betydning. Det var et tegn på udenrigsstyrke at bestemme toldbetingelserne. Derudover var udenrigspolitikken også præget at krigene mod Sverige, som bekendt ikke gik særligt vellykket.
I den yngre enevælde gik det heller ikke godt udenrigs. Danmark tabte Norge til Sverige og solgte kolonierne i Indien og Guldkysten.
Merkantilismen i Danmark: Merkantilismen er den økonomiske politik, som Danmark og andre lande i Europa førte i 17. og 18. århundrede. Den gik ud på at udvikle pengeøkonomien og samle den størst pengemængde i form af ædelmetal. Befolkningen skulle med det, sælge mere til udlandet end den købte. Merkantilismens mål var altså at eksportere mere og begrænse importen. Midlerne var blandt andet Importforbud, toldpålæg, udvikling af de importkonkurrerende erhverv og varetransport på landets egne skibe. Der blev skabt fremgang ved handel og håndværk for at forbedre statens skattegrundlag : monopoler blev oprettet, toldgrænser blev fjernet, vejvæsnet udvikles og der blev etableret et postvæsen,
Den merkantilistiske politik blev i Danmark udviklet i 1600-tallet under inspiration af andre europæiske lande og blev til en sammenhængende økonomi i 1730'erne. Den nye politik førte til en aggressiv handelspolitik og andre lande svarede aggressivt igen. For at løse dette problem blev der anskaffet kolonier.
Udenrigspolitikken under enevælden: Den danske udenrigspolitik var under enevælden præget af to problemer: det første var at bevare landets grænser og besiddelser mod syd. Det andet var den svenske konges nye interesse nemlig Norges indlemmelse. Danmark prøvede samtidig at holde sig så neutralt som muligt indtil omkring århundredskiftet. Det fik stor betydning for storhandelen. Siden Den Store Nordiske Krigs afslutning i 1720 havde dansk udenrigspolitiks mål været at bevare de grænser, som var blevet fastsat.
Merkantilismen er det som betegnes som økonomisk politik, som Danmark sammen med andre europæiske lande indførte i det 17. og 18. Århundrede. Det gjorde man for at få mere gang i bl.a. handel og håndværk, altså erhvervslivet. Hensigten med det var at udvikle væksten af økonomi, så der var en positiv økonomi inde for staternes rammer. Der var nemlig store udgifter efter nederlagene fra krigene i 1600-tallet, og derfor blev man nødt til at gøre noget for at få landet ud af krise. Man skulle have mere eksport end import, og derved kom der mere balance i handlen. Det vil altså sige, at de skulle sælge mere til udlandet, end det de selv købte. Der blev lagt importforbud og toldforbud, som var med til at få flere penge i kassen hos den danske stat.. At de anskaffede sig kolonier og på den måde fik sig en god handelsbalance, var noget mange lande gjorde. De beherskede dem selv, derved blev deres økonomi rigtig god. F.eks. kunne de danske skibe sejle krydderier og sukker hjem til Danmark, og derved handlede de med dem selv. Danmark blev aldrig så stor en kolonimagt som Storbritannien, Holland, Frankrig, Portugal og Spanien, men alligevel fik det en stor betydning for den danske handel og selvforståelse. Der blev både handlet, bygget fæstninger i Afrika, Caribien og Inden, hvor også handlen med slaver fandt sted. Dengang i enevælden var menneskerettigheder altså ikke noget som blev taget højde for, og generelt blev der kun tænkt økonomisk, og hvad der ville være bedst for landet. Danmark gik altså fra krisetider, til nu at have økonomien i orden, på trods af at det ikke var demokratisk eller hensigtsmæssigt i orden med forholdene for f.eks. slaverne. Udenrigspolitikken var meget ustabil i 1700-tallet. Frankrig og England var i stor strid imellem Østrig og Preussen, så derfor var udenrigspolitikken under kontant pres. Den danske udenrigspolitik var ikke helt problemfri, da der primært var to problemer. At Danmark skulle bevare grænserne og besiddelserne mod syd var det første, og det andet var den svenske konges nye interesse i Norge. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/ http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/ http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-yngre-enevaelde-1784-1848/udenrigspolitikken-indtil-napoleonskrigene/
Merkantilismen var en økonomiske politik som blev ført i Danmark og andre europæiske stater i det 17. og 18. århundrede. Målet med merkantilismen var at udvikle økonomien og samle så mange penge som muligt, gerne i form af ædelmetaller. For at dette kunne lade sig gøre ville man fremme eksporten til andre lande, mens man ville mindske importen. Derfor indførte man importforbud og toldpålæg. Derudover ville man udvikle det konkurrerende erhverv, og Danmark sendte de danske skibe af sted efter f.eks. krydderier og andre ting som ikke var mulige at få fat i, i Danmark. Eftersom de offentlige udgifter steg til administration, militæret og hoffet, måtte staten pålægge indtægtskilderne forskellige skatter. Danmark var ikke det eneste land, som førte denne politik, så for at få gang i handlen etablerede man kolonier rundt omkring. Danmark grundlagde forter ved Afrikas vestkyst, kaldet Guldkysten. Der var europæiske kolonier hvor der foregik slavehandel. Der blev ikke taget hensyn til menneskerettighederne i udenrigspolitikken. Danmark fik dog aldrig rigtig en stor kolonimagt, i modsætning til for eksempel Frankrig og Spanien. Danmarks udenrigspolitikken handlede næsten udelukkende om økonomi. En vigtig del af Danmarks udenrigspolitik, var landets beliggenhed ved Øresund. Der blev fragtet blandt andet korn fra lande i Østersøen, til det tættere befolkede Vesteuropa. Man lagde en kontrol i det smalle stræde. Toldindtægterne var en væsentlig del for statens økonomi.
Merkantilismen er en betegnelse for den økonomiske politik som man førte i det 17. og 18. århundrede. Merkantilismen blev indført for at forbedre erhvervslivet specielt handel og håndværk, og dermed også forbedre skattens skattegrundlag. Merkantilismen gik ud på at samle så mange ældemetaller til landet som muligt. For at kunne gøre dette, måtte man sælge mere til udlandet end man købte. Der blev brugt fire midler til at mindske importen. Importforbud, toldpålæg, udvikling af importkonkurrerende erhverv og varetransport på landets egne skibe. Merkantilismen medførte en meget aggressiv handelspolitik (På grund af en dominoeffekt). Når et land først føre denne politik, blev de andre land nødt til at følge trop. En udvej fra denne aggressive handelspolitik, var at skaffe sig en koloni. Ved hjælp af sin koloni, kunne man uhindret anskaffe sig de nødvendige ressourcer, som før var afhængigt af importen. For at hjælpe handel og håndværk, regulerede staten det begrænsede marked. oprettelse af monopoler, så virksomhederne ikke ødelagde hinanden i indbyrdes konkurrence, fjernelse af indre toldgrænser, udvikling af vejvæsen, etablering af postvæsen, indførsel af systemer for ensartet mål og vægt og frem for alt: et ensartet og stabilt penge- og kreditvæsen. Danmark var afhængige af stormagterne, da Danmark blev sikret som stat. Det var på grund af Øresundstolden. Ingen af stormagterne havde til interesse, at en stat kunne kontrollere hele Øresund alene. Afgørende for Danmarks udenrigspolitik, var derfor Danmarks beliggenheden ved Øresund. Landene omkring Øresund fragtede nemlig korn til de mere befolkningstætte land i Vesteuropa. Det var derfor meget afgørende at have kontrol over strædet, blandt andet fordi toldindtægterne var væsentlige for statens økonomi. Politisk var det et tegn på prestige og udenrigs politisk styrke.
Merkantilismen Merkantilismen var en periode der udvikledes i dele af Europa i begyndelsen af 1600-tallet, og havde stor indflydelse på hele Europa gennem det 17. og 18 århundrede. Inspirationen kom fra Nederlandene, England og Frankrig. Merkantilismen var en økonomisk politik der blev etableret for at forbedre statens skattegrundlag. Det var især handel og håndværk som skulle øges. Landbruget skulle sættes mere i fokus, og ædelmetallet skulle der lægges mindre vægt i. For at hjælpe handel og håndværk godt på vej, bestemte staten at begrænse markedet med forskellige foranstaltninger såsom: oprettelser af monopoler, fjernelse af toldgrænser, udvikling af vejvæsen, etablering af postvæsen og et ensartet og stabilt penge- og kreditvæsen. Vi var på vej til en økonomisk tilbagegang i Danmark, og staten ville prøve at udvikle pengeøkonomien ingen for statsterritoriets grænser. Befolkningen skulle øge salget til udlandet, og formindske deres indkøb ude for landet grænser. For at skabe større eksport ind import, blev der indført importforbud, toldpålæg, udvikling af de importkonkurrerende erhverv og varetransport på landets egne skibe. Da Danmark ikke var de eneste der fulgte denne politik, blev det et problem da konkurrencen mellem de europæiske lande blev høj, da ingen ville købe noget fra udlandet af. Derfor fandt landene den løsning at anskaffe sig kolonier, som man uhindret kunne have en god handelsbalance sammen med. I løbet af 1700-tallet udviklede Danmark trekanthandlen mellem kolonier i Guldkysten (i Afrika), de Dansk-Vestindiske Øer og Danmark selv. Skibe blev lastet med våben og alkohol og sejlede fra København til kolonierne i Afrika hvor det blev solgt og købt til slaver. Gennem 1700-taller blev der transporteret i alt ca. 100.000 slaver fra Afrika til de danske øer i Vestindien, og blev sat til at arbejde der. http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/?tx_historyview_pi1[material]=380 http://ope.vufintern.dk/Kolonialisme/Merkantilisme%20og%20danske%20tropekolonier.pdf http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-yngre-enevaelde-1784-1848/udenrigspolitikken-indtil-napoleonskrigene/
Fra 1600-tallet til slutningen af 1700-tallet blev der ført en politik i mange europæiske lande kaldet merkantilisme. Ordet merkantilisme kommer af det franske ”mercantile”, der betyder handels- og købmands-’. Der er meget tvivl om, hvad begrebet ”merkantilisme” dækker over. Begrebet blev første gang brugt af Adam Smith, der brugte begrebet negativt i forbindelse med dårlig politisk økonomi. Men hundrede år efter Adam Smiths udtalelse, vendte begrebet til noget positivt. Politikken fokuserede på økonomien i landet, og det var meningen, at det gamle stændersamfund skulle erstattes af merkantilismen. På denne tid havde man en enevældig konge, som prøvede at opbygge en stabil stat med administration, militær og hof. Men der kom ikke indtægter nok til, at dette kunne lade sig gøre. For at skabe flere indtægter til staten, var det nødvendigt med beskatning og toldindtægter, og for at dette kunne lykkedes, måtte handlen og industrien udvikles. Eksporten måtte blive større end importen. Dette førte til en hård kamp mellem en stor del af de europæiske lande, fordi ingen måtte importere for meget men samtidig skulle der eksporteres meget. Resultatet af dette var at landene anskaffede sig kolonier. På den måde kunne man selv skabe handel.
Merkantilisme kommer fra det franske ord mercantile, som betyder handels- eller købmands-. Merkantilisme dækker over 1600- og 1700-tallets økonomiske politik, hvor det var et fokuspunkt at forbedre statens skattegrundlag.
I 1600-tallet begyndte Danmark at føre en anden form for økonomisk politik. Efter nederlagene i 1600-tallets krige blev Danmark stærkt presset af store udgifter og begyndte derfor at føre en merkantilistisk politik. I denne tid lagde dansk politik vægt på handel og håndværk samt, at der skulle eksporteres mere end importeres. Når der kom et overskud på eksporten, ville Danmark nemlig få fat i ædelmetaller.
Nu da merkantilismen var tidens foretrukne økonomiske handelspolitik, var der skarp konkurrence mellem Danmark og andre europæiske nationer. En af løsningerne var at få kolonier. På den måde kunne Danmark handle med sig selv, eller rettere sagt kolonien. Danske skibe kunne altså sejle varer hjem fra det såkaldte sted, hvor kolonien fandt sted.
Merkantilisme er en form for økonomisk politik man havde i EU i 1600-tallet og til slutningen af 1700-tallet. Den var med til at fremme erhvervsliv der indebar bl.a handel og håndværk. Den lagde bl.a også meget vægt på landbrug. For at få flere penge, ville Danmark forsøge at eksportere flere varer, end importere. Et af midlerne, for at dette skulle lykkedes, var endda importforbud. Nabolandene fulgte med på vognen, og svarede igen med deres handelspolitik. Det var der det blev nødvendigt at anskaffe sig kolonier i andre lande. Med landets egne kolonier, kunne man etablere en anden handelsaftale. Udenrigspolitiken i Danmark under enevælden kæmpede for at få Skåne tilbage som dansk jord. For at få dette til at lykkeds, forsøgte Danmark at alliere sig med Sveriges fjender, og for at holde øje med Sveriges tab mht. til krige, så de vidste hvornår de var svagest, og derfor hvornår de skulle slå til. Dette førte bl.a til to store krige: Skånske krig (1675-79) og Store Nordiske Krig (1709-1720). Dog viste det sig at Sverige var dem der var stærkest på landjorden, og Danmark var derimod til søs. Hvad også var væsentligt i dansk udenrigspolitik var deres beliggenhed ved Øresund. Landene ved Østersøen fragede korn til de vestlige lande. Så det var meget vigtigt at have kontrollen over strædet. På den måde viste de styrke indenfor deres udenrigspolitik, fordi det var dem der kunne diktere toldbetingelserne ved Øresund.
Merkantilisme og dansk udenrigspolitik under enevælden
Merkantilisme: Merkantilisme er den økonomiske politik, der var i de europæsiske stater fra starten af 1600-tallet indtil sidste halvdel af 1700-tallet. De gjorde det for at befordre erhvervslivet, især handel og håndværk. Merkantilismen ville udvikle pengeøkonomien og pengemængden gennem ædelmetal inden for statsterritoriets grænser. Befolkningen skulle til dette formål købe mindre fra udlandet og sælge mere til dem. Dette førte til en aggressiv handelspolitik, som andre lande også svarede hårdt igen på. For at løse problemet anskaffede de sig kolonier, som de selv kunne beherske. Den merkantilistiske politik udvikledes i Danmark fra begyndelsen af 1600-tallet under inspiratioin fra Nederlandene, Englang og Frankrig.
Dansk udenrigspolitik under enevælden: En af grundene til at enevælden blev indført var de to svenskekrige 1657-60. Danmark var næsten udslettet som selvstændig stat (københavn var den eneste område, der ikke var besat af svenskerne). Det var stormagtsinteresser, der sikrede at Danmark-Norge overlevede som stat. Af hensyn til Øresundstolden ønskede stormagterne ikke, at samme land skulle side på begge sider af Øresund. Det vigtigste for Danmarks udenrigspolitik var altså beliggenheden ved Øresund. Der blev fragtet korn til befolkningen i Vesteuropa, fra landene omkring østersøen. Så Toldindtægterne var vigtige for statens økonomi. Politisk var det et tegn på udenrigspolitisk styrke, hvem der kunne diktere toldbetingelserne.
Merkantilismen stammer fra den franske ord mercantile, hvilket betyder handels og købmands. Merkantilismen var den økonomiske politik i det 17. og 18. århundrede.
Merkantilismen ville skabe den bedst mulige pengeøkonomi, og i form af ædelmetal samle den størst mulige pengemængde. Dette ønske skulle opfyldes på baggrund af mere eksport til udlandet. Merkantilismen påbegyndte en aggressiv handelspolitik, hvilket andre lande gav en aggressiv respons på. Udvejen på dette problem, blev anskaffelsen af kolonier, hvilket skabte handelsbalance mellem landene, men også monopoler var med til, at landene ikke ødelagde hinanden i indbyrdes konkurrencer.
Der opstod for første gang en nationaløkonomisk betragtning.
Med inspiration fra Nederlandene, England og senere Frankrig, udvikles der i Danmark i 1600-tallet en merkantilistisk økonomi. Denne inspiration førte til, at Danmark udviklede en sammenhængende økonomisk politik i 1730. Den danske økonomi var i denne periode presset og det betød, at udviklingen havde fokus på handel og håndværk.
Undersøg på baggrund af udvalgte kilder den danske udenrigspolitik under enevælden.
Helt centralt for den danske udenrigspolitik under enevælden var beliggenheden ved Øresund. Det betød nemlig, at Danmark tjente penge på Øresundstolden, og denne indtægt havde stor betydning for statens økonomi. Men det betød også status ved de andre lande og dermed udenrigsstyrke, at kunne bestemme toldbetingelserne.
Derudover havde krigene mod Sverige også betydning for udenrigspolitikken, men disse krige gik ikke som ønsket for Danmark.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletMerkantilisme er den økonomiske politik der blev ført i de europæiske stater fra ca. 1600 tallet til omkring halvdelen af 1700 tallet. Det var et væsentligt element i statsmændenes bestræbelser på at rejse og befæste de nationalstater, der afløste stændersamfundet. Det indebar dog at de offentlige udgifter blev øget bl.a. Militær og hof. Det gik ud over krongods og domæneindtægterne. Der måtte derfor finansieres en anden vej, nemlig diverse typer af beskatning, monopol og toldindtægter.
SvarSletDen merkantilistiske politik var starten på en seneres tids ideer om nationaløkonomisk politik.
Samtidig blev enevælden indført i Danmark i 1657-60. Den afgørende faktor for Danmarks udenrigspolitik var beliggenheden ved Øresund. Fra landene omkring Øresund blev der fragtet korn til de tætbefolkede lande i Vesteuropa. Det var afgørende at have kontrol over de smalle stræde. Toldindtægterne var økonomisk væsentlige for statens økonomi. Den sidste halvdel af 1700 tallets magtmodsætninger handlede hovedsageligt om kolonierhvervelser. Der opstod en væsentlig konfrontation om de nordamerikanske kolonier imellem Frankrig og England. Danmark var ikke involveret i Europæiske krige resten af århundredet.
"frit lejde til frit skib" var en god indtægt og handel for skibshandlen. Danmark og København tjente godt på dette.
kilder:
http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/enevaeldens-krige-og-udenrigspolitik/
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/merkantilisme
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletFor først at forstå merkantilismen, skal man vide at statens kistebund var meget hul efter diverse krige, togter osv. i det 1600-århundrede. Landets produktion var gået i stå og økonomien var i sænk. Derfor var man nødt til, ligesom nu, at skabe vækst i samfundet. Man skulle styrke hele erhvervsområdet, især indenfor handel og håndværk, så man dermed også kunne styrke eksportmulighederne. Derfor satte man nogle ting i værk, der skulle sørge for, at man bevarede pengene indenfor landets grænser. Dermed kan man sige, at man førte en meget passiv og nationalistisk udenrigspolitik. Nogle af disse indgreb var fx at indføre importforbud og toldskat, der selvfølgelig havde det formål at begrænse importen og mere markedsføre landets egne produkter. En måde at få varer, man ikke kunne udvikle eller producere i Danmark, var at overtage kolonier. Dermed kunne man frit hente varer og produkter fra udlandet hjem. Merkantilismen førte også til, at man forbedrede infrastrukturen i landet. Man oprettede vejvæsenet og etablerede postvæsenet. Det var også vigtigt, at virksomhederne ikke udkonkurrerede hinanden. Derfor oprettede man monopoler, der gjorde, at virksomheden havde eneret til salg på det marked. Fx har Post Danmark haft eneret på at sende breve rundt i Danmark. I 1700-tallet tog liberalismen sine første skridt, og gjorde oprør imod merkantilismen eller rettere sagt, statens opkrævning af told og skat, der havde en stor indvirkning i det enkelte individs økonomi.
SvarSletForskelle syn på merkantilismen:
Adam Smith, som var en skotsk økonom, var tilhænger af liberalismen og påpegede at merkantilismen gjorde krav på individs frihed. Fx mente han ikke, at erhvervslivet ikke skulle styres af monopoler, men at en fri konkurrence-økonomi, hvor markedet regulerede sig selv, frem for offentlige indgreb. Omvendt mente vor egen konge Christian d. 4., der regerede på merkantilismens store tid, at staten gerne skulle kontrollere økonomiens ud til hver enkel detalje. En af de store fejltagelser, man syntes at begå dengang, var at fokusere på at få især ædelstene til landet. Man drog ud og overtog andre kolonier, hvorefter man kunne sejle guld, sølv og anden status med hjem til kongeriget. Her glemte man formodentlig, at den enkelte borger ikke kunne bruge disse ædelstene til noget, men var mere optaget på at forbedre landbruget og øge produktionen omkring handel og håndværk.
Kilder:
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/
- http://www.leksikon.org/art.php?n=1770
- http://tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=74433
- http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomi,_biografier/Adam_Smith
Redegør for merkantilismen i Danmark
SvarSletFra begyndelsen af 1600 tallet udvikledes den merkantilistiske politik. Det skete under inspiration fra Nederlandene, England og siden Frankrig. Det fandt sin fulde udfoldelse som en sammenhængene økonomisk politik i 1730’erne. Den merkantilistiske politik var den økonomiske politik, som Danmark startede for at forbedre det danske skattegrundlag. Det gjorde de ved at favorisere erhverslivet, især handel og håndværk.
Under merkantilismen fik Danmark og andre Europæiske kolonier i troperne. Kolonitiden var vigtig for Danmark selvom de aldrig blev en kolonimagt på størrelse med de andre Europæiske lande. I 1618 sendte Christian d. 4 en ekspedition, til Ceylon, i dag hedder det Sri Lanka, for at få del i handlerne i asien. Dette gik ikke helt som planlagt, så man valgte i stedet at rette blikket med den indiske kyst. Der fik man en aftale i stand i Trankebar. Aftalen holdte indtil 1810 og Danmark solgte Trankebar i 1845.
Undersøg på baggrund af udvalgte kilder den danske undenrigspolitik under enevælden.
Baggrunden for Enevælden i Danmark var de to svenskekrige, hvor Danmark var tæt på udslettelse som selvstændig stat. Men det lykkedes for Danmark at forblive en stat da stormagterne ikke ønskede at sverige skulle sidde på begge sider af øresund. Det afgørende for Danmarks udenrigspolitik var beliggenheden ved Øresund. Da der blev fragtet korn fra de forskellige lande i vesteuropa var det vigtigt at Danmark havde toldkontrol, da toldindtægten var nemlig væsentlig for den Danske økonomi.
Kilder:
http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/enevaeldens-krige-og-udenrigspolitik/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/merkantilisme
Merkantilisme & Dansk Udenrigspolitik Under Enevælden
SvarSletMerkantilisme (1600-1700-tallet):
I det 17. og 18. århundrede begyndte merkantilismen for alvor at komme frem. Merkantilismen betød at danske, samt europæiske lande, begyndte at føre en ny politik. De to hovedbegreber for merkantilismen er, handelen og købmanden. Dette skulle resultere i et forbedret skattegrundlag for staten, samt få mere gang i erhvervslivet. Merkantilismen ville ændre pengeøkonomien, og prøve på at få en stor økonomisk vækst, inden for egne grænser. Dette skulle altså betyde, at eksporten>import. For at dette skulle ske, var der nogle betingelser der skulle overholdes:
• Importforbud
• Toldpålæg
• Udvikling af de importkonkurrerende erhverv
• Varetransport på landets egne skibe.
Det nye var altså at føre en meget aggressiv handelspolitik, hvilket store dele af Europa gjorde. For at afskaffe sig dette problem, blev kolonier fremtid. Her kunne man selv etablere sin egen handelspolitik og balance. Markedet skulle dog også ændres. I Danmark kom der følgende tiltag:
• Oprettelse af monopoler, så virksomhederne ikke ødelagde hinanden i indbyrdes konkurrence
• Fjernelse af indre toldgrænser
• Udvikling af vejvæsen
• Etablering af postvæsen
• Indførsel af systemer for ensartet mål og vægt
• Frem for alt: et ensartet og stabilt penge- og kreditvæsen.
Hele denne ide, om et nyt samfund, med bedre økonomi, kom fra Holland, England og Frankrig. I Danmark var det ikke en succes fra start, og en kæmpe forandring. I starten fik landbruget større vægt frem for ædelmetallet. Det var først i 1730’erne da der kom en del pengepolitiske og erhvervspolitiske ændringer, at Danmark begyndte af få større vækst, hvilket resulterede i at både staten og private fik en økonomisk tilgang. I den efterfølgende tid, begyndte liberalistiske ideer at få tilslutning på merkantilismens bekostning.
Kilder:
• http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/
• http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/merkantilisme
Dansk Udenrigspolitik Under Enevælden:
Baggrunden for indførelsen af enevælden var svensker krigene. København var det eneste område der ikke var besat af svenskerne, og det var her Frederik III udtalte sine berømte ord: ”jeg vil dø i min rede!”. Grunden til at hele Danmark, Norge og Sverige ikke blev et rige, var at stormagterne ikke ville have samme land på begge sider af Øresund. Området ved Øresund viste sig senere, at være et meget prestig præget område, hvor mange af landene kunne få en kæmpe toldindtægt. Øresund var nemlig området hvor der blev transporteret korn, og derfor var det afgørende at have en stor magt i området. Statens økonomi var stærkt præget af strædet, og samtidig et tegn på prestige og udenrigspolitisk styrke.
I 1660 ville Danmark have Skåne tilbage. Dette var dansk udenrigspolitisk drivfjeder. Derfor prøvede danskerne at holde sig allierede med Svenskernes fjender, samtidig med at der startede en generobring. Det førte til Skånske Krig 1675-79 og Store Nordiske Krig 1709-1720. Kampene viste dog tydeligt at Svenskerne var bedst på jorden, mens Danskerne var bedst til søs. Dog blev Skåne aldrig vundet tilbage.
Kilder:
• http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/enevaeldens-krige-og-udenrigspolitik/
Merkantilisme og dansk udenrigspolitik under enevælden
SvarSletMerkantilismen prægede altid hverdagen i 16 og 1700 – års tallet. Betegnelsen er den danske økonomi, i forhold til alle de andre landes måde at føre deres økonomi på. Især handel og håndværk var de fag, som de danske borgere mestrede. De var med til at forbedre det danske skattegrundlag. Danmark fik inspiration Nederlandene, England og siden har Frankrig også giver os inspiration.
Hensigten med merkantilismen, var at udvikle pengeøkonomien, og derfor samle den størst mulige pengemængde. Selvfølgelig inden for statens grænser.
Der var mange i Danmark, som havde forestillinger om hvad rigdom egentlig var. Vi mente, at rigdom var det samme som beholdningen af ædelmetaller. Rigdommen i verden betragtede man, som konstant og derfor blev vi hurtigt overbevist om at når der var en stat der vandt en handel, så måtte den anden stat jo nødvendigvis tabe.
Efter Christian d. 4’s dårlige år i starten af 1700 – tallet, blev det besluttet at de ikke nyttede nået at øge landbrugsproduktionen hvis det ikke hjalp økonomien.
En meget afgørende faktor for den danske udenrigspolitik, var at den beliggenhed som København havde, og stadig har i dag. Øresund området var et meget godt lille stræde at ”eje”, fordi landene omkring strædet skulle fragte korn til de meget mere tætbefolkede lande, i Vesteuropa. Danskerne tjente godt på toldindtægter fra strædet, og samtidig var det en meget stor del af den danske økonomi. Så vigtigt var det.
Der var en stor prestige i at have den største økonomi i Skandinavien, og ved en stor økonomi var der også en hvis magt.
Den danske ”drivfjeder” var håbet om at få Skåne tilbage. Derfor allierede danskerne sig med de svenske fjender. De holdte øje med svenskernes nederlag, for at slå til på det bedste tidspunkt. Da vi så slog til blev det til Den Skånske Krig 1675 – 1679. Det lykkedes at holde kampene uden for dansk jord, derfor kunne man konkludere at svenskerne var bedst på landjorden og danskerne bedst til søs.
• http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/enevaeldens-krige-og-udenrigspolitik/
Merkantilisme og dansk udenrigspolitik under enevælden
SvarSletMerkantilismen blev indført i 1660-tallet, for at udvikle økonomien i Danmark. Udviklingen skulle ske ved at sætte mere vægt på salg til udlandet, eksport, end køb fra udlandet, import.
For første gang fik landet en nationaløkonomisk betragtning.
Ved indførelsen af merkantilismen, blev handelspolitikken mere aggressiv. Der blev derfor anskaffet kolonier, så det var lettere at styre. Derved opstod der en handelsbalance, bl.a. ved at oprette monopoler, så virksomheder ikke blev konkurrenter indbyrdes.
Merkantilismen blev fuldendt, som en sammenhængende økonomisk politik i 1730’erne. Der blev lagt mere vægt på landbrug end på ædelmetallerne, som værdi.
I slutningen af 1700-tallet blev merkantilismen afløst af den økonomiske tænkning kameralisme, som satte fokus på statens og det private markeds evne til at skabe vækst.
Udenrigspolitikken er statens politik over for omverden.
Danmarks udenrigspolitik under enevælden handlede hovedsageligt om beliggenheden ved Øresund. Under de to svenskekrige fra 1657-60, var Danmark tæt på at blive udslettet som en selvstændig stat. Det var kun København som Sverige ikke havde erobret. Kun pga. af stormagterne ”overlevede” Danmark. De ønskede nemlig ikke, at det samme land skulle sidde på begge poster af Øresund.
Øresund blev brugt til at fragte bl.a. korn fra landene omkring Øresund til lande i Vesteuropa. Derfor var det vigtigt at have kontrol over al fragten, ved at have told.
Toldindtægterne var både gode for landets økonomi, men gav også prestige og styrke på et politisk plan.
http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/
http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/enevaeldens-krige-og-udenrigspolitik/
Merkantilismen kom til Danmark i løbet af 1600-tallet, under enevælden og var færdig udviklet som en sammenhængende økonomisk politik i 1730'erne. Merkantilismen hentede inspiration i Holland, Frankrig og England, og gik i Danmark ud på at udvikle pengeøkonomien, da Danmarks økonomi på daværende tidspunkt var meget presset. Udviklingen havde især fokus på handel og håndværk. Formålet var at skabe et bedre skattegrundlag i Danmark, og måden det skulle foregå på, var at udvikle eksporten og begrænse importen, derfor pålagde staten told og skat på importvarerne.
SvarSletMerkantilismen medførte en aggressiv handelspolitik, og mellem landene var der stor konkurrence - måden man kunne beherske dette på, var at anskaffe kolonier hvor man selv kunne skabe handelsbalance - der blev oprettet monopoler, og den indbyrdes konkurrence blev større. Kolonierne var vigtige for den danske handel.
Danmark og Norge grundlagde i 1659 forter på Afrikas vestkyst som hed "Guldkysten" - disse forter bestod af europæiske kolonier, med masser af slavehandel. Dette siger en del om udenrigspolitikken under enevælden, der blev ikke taget højde for menneskerettigheder og demokrati. Fokusset var udelukkende på det økonomiske område. I og med at Danmark ikke havde så stort et importmarked, blev landet også mere passivt på det international plan.
Kilde 1: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/
Kilde 2: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/
Merkantilisme:
SvarSletMerkantilisme, var den økonomiske politik, der blev ført i de europæiske stater fra 1600 til sidste halvdel af 1700-tallet. Den var et væsentligt element i Europas statsmænds ønske om at løfte og befæste de nationalstater, der havde afløst middelalderens stændersamfund. Fordi disse statsdannelser betød øget offentlige udgifter til blandt andet administration, militæret og hoffet, og det gik ud over hvad domæneindtægter kunne indbringe, og måtte derfor finansieres ad anden vej, nemlig ved forskellige typer af skatter. Men en forudsætning for, at dette kunne lykkes, var at handel og industri områderne skulle udvikledes, og det ville skabe indkomstkilder, som staten ved skatter, måtte have andel i.
Dansk udenrigspolitik under enevælden:
Afgørende for Danmarks udenrigspolitik var således Danmarks beliggenheden ved Øresund. Fra landene omkring der lå omkring Østersøen blev der nemlig fragtet korn til de tættere befolkede lande i Vesteuropa. Derfor var det alt afgørende at have kontrollen over det smalle stræde. Økonomisk var toldindtægterne væsentlige for statens økonomi. Politisk var det et tegn på prestige og stor udenrigspolitisk styrke, hvem der kunne diktere toldbetingelserne I Øresund. Udenrigspolitikken i enevælden handlede også om, Danmarks ønske om at få Skåne tilbage, efter 1660 var det motivationen i dansk udenrigspolitik. Derfor søgte Danmark bestandig dels at holde sig i alliance med Sveriges fjender, (fx Frankrig) dels at holde øje med de svenske nederlag for at kunne slå til på det helt rette tidspunkt. Det førte til Skånske Krig (1675-79) og Store Nordiske Krig (1709-1720). Og i begge krige lykkedes det at holde hærenes kampe uden helt ude for dansk territorium. Begge krige viste, at Sverige var stærkest på landjorden, men Danmark var stærkest til søs. Trods store ofre lykkedes det ikke Danmark at få Skåne tilbage.
http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/enevaeldens-krige-og-udenrigspolitik/
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/merkantilisme
Merkantilisme og dansk udenrigspolitik under enevælden
SvarSletMerkantilisme stammer oprindeligt fra det franske ord ”mercantile” og betyder handels- og købmandsmæssig. Udtrykket bruges til at betegne den økonomiske politik, der bliver ført i 1600- og 1700-tallet, hvor man forsøger at forbedre statens skattegrundlag. Grundlæggende ville staten skabe overskud ved at eksporten skulle overstige importen. Til at opnå dette brugte staten importforbud, pålæg af told og udvikling af importkonkurrerende erhverv. Der oprettedes monopoler for virksomheder, og der blev dannet et ensartet og stabilt penge- og kreditvæsen. Politikken var også en af de væsentligste faktorer for, hvorfor danskerne begyndte at kolonisere og etablere handelskompagnier i andre dele af verden og med langdistancehandel over havet. politikken havde nemlig skabt en skarp konkurrence med de andre lande i Europa, og Danmark så sig nødsaget til kolonisering, for dermed at kunne handle med sig selv. Der opstod danske områder på Guldkysten (Afrika) og på de Dansk-Vestindiske Øer. Varerne som danskerne handlede slaver for på guldkysten var våben og alkohol. Slaverne blev sejlet til De Dansk-Vestindiske Øer, hvor de skulle lave produkter, som sukker og andre varer, til danskerne. For at have råd til dette, kom der højere offentlige udgifter i landet, som udover at give penge til rejserne også gav til bl.a. hof, militær og administration.
Merkantilismen bliver set som en nationalegoistisk økonomisk politik. Udenrigshandel et middel til at opnå eksportoverskud. Politikken fremmede bestemt ikke den internationale arbejdsdeling. Udenrigspolitikken gik generelt set ud på, at landet i højere grad skulle bruge indenrigspolitikken.
Kilder:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/merkantilisme?highlight=Merkantilisme
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/
Merkantilisme og dansk udenrigspolitik under enevælden
SvarSletMerkantilismen var et led i enevældens opbygning. Det er en måde at opfatte økonomisk politik.
Det var i det 17. og 18. århundrede, det var en måde at få en bedre økonomi i Danmark, det gik ud på, at man skulle sælge mere til udlandet end Danmark købte i udlandet.
Merkantilismen førte til et problem inden for handlen, da de andre lande svarede igen på samme måde og den eneste vej ud af dette problem, var at skille sig af med kolonierne rundt om i verden. Danmark blev desuden nød til at lette på de stramme love, om handel, igen. Det var også her postvæsen og udvikling af vejvæsen blev indført.
Danmark ville for alt i verden, gerne være rig på ædelmetaller.
Danmark havde til sin store fortrydelse mistet Skåne, Halland og Blekinge i en krig mod Sverige.
Den danske udenrigspolitik, gik meget ud på, at få skåne tilbage. Danmark holdte derfor sammen med Sveriges fjender og holdte øje med de krige Sverige tabte. Danmark holdte øje for at soldaterne kunne slå til på det perfekte tidspunkt at angribe Sverige på. Det førte til flere krige mod Sverige.
At få Skåne tilbage var et fælles mål, kongen og Griffenfeld, var bare ikke helt enige om hvordan det skulle foregå, da Griffenfeld mente, at det skulle ske ved at holde sig på god fod med Frankrig, og derved fryse Sverige ude. Griffenfeld havde bare det problem, at han var den eneste der havde det på den måde og han førte derfor sin egen hemmelige udenrigspolitik.
Griffenfelds metode, der var stik modsat af kongens metode, blev opdaget og han blev dømt til døden, men på selve retterstedet, blev han benådet og levede resten af sit liv i fængsel.
På næsten samme måde var det for Struensee. Struensee var kong Christian 7.s lægehjælper, da han var sindssyg, og ikke magtede at regere et helt land selv.
Struensee tog magten i egen hånd og tog også dronningen med i svinget, men da Struensee blev far til dronningens andet barn stoppede galskaben.
Struensee blev anholdt under et maskebal og blev henrettet.
Dette er begge eksempler på to mænd, der førte en anden udenrigspolitik end kongen under enevælden.
Kilder:
http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/griffenfeld-og-struensee-en-konsekvens-af-enevaeldens-styreproblem/
http://danmarkshistorien.dk
http://www.skaaneportalen.dk/historie.htm
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletUd fra kilde 1 kan vi se at merkantilismen var den økonomiske politik som blev ført i Danmark i 1600- og 1700-tallet, for at fremme erhvervslivet. Den blev dannet for at forbedre statens skattegrundlag.
SvarSletMerkantilismen gik ud på at udvikle økonomien og samle den størst mulige pengemængde i form af ædelmetaller. Den ønskede økonomi kunne opnås ved udvikling af eksporten, samt begrænsning af importen. For at opnå dette, var midlerne bl.a. importforbud, toldpålæg, udvikling af de konkurrerende erhverv og varetransport på landets egne skibe.
Ud fra kilde 2 kan vi se at udenrigspolitikken under enevælden var præget af to problemer. Det ene af problemerne var at bevare landets grænser og besiddelser mod syd og den svenske konges nye interesse for Norges indlemmelse. Samtidig holdt Danmark sig meget neutrale.
Kilde2: http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-yngre-enevaelde-1784-1848/udenrigspolitikken-indtil-napoleonskrigene/
Kilde1: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/
Merkantilisme varede fra ca. 1600 til sidste halvdel af 1700 tallet. Det var den form for økonomiske politik man førte på dette tidspunkt. Der var en øgede udgift til bland anden administration, militær og hoffet. Der var dog en betingelse for at det kunne lykkes. Og det var blandt andet at de skulle finasiered ved forskellige former for at betale skat. Det var dog vigtigt, at handle og industri udvikles og skabte indkomster, for at det kunne kører rundt.
SvarSletSelve ordet merkantilisme og kommer fra det franske ord mercatile og betyder noget inden for købmænd og handel.
Med denne form for økonomisk politik var det for første gang man nævnte ordne et lands rigdom. Det blev senere nogle idéer om nationaløkonomisk politik.
Selve idéen for den merkantilistiske politik var et ønske om at handel og industri skulle udvikles. For at der var denne udvikling i handel og industri skulle man have et stabilt møntvæsen. Det betød at man skulle have den samme mønt.
En anden ting var at hvis man skulle have samme mønt så skulle man over have en overgang fra den tidligere lokale økonomi til den økonomi som skulle have indflydelse for vækst og handel i sær til udlandet.
Udenrigspolitikken
Danmarks udenrigspolitik under enevælden handlede hovedsagligt om afgifterne i Øresund. For landene omkring Østersøen var det meget hurtigt at sejle gennem Østersøen for at komme ud i verdenshavne, for at komme rundt i Vesteuropa. Derfor var det meget vigtigt at kontrollen over det smalle stræde. Disse toldindtægterne var både godt for landets økonomi, og den gav også styrke på et politisk plan
Et andet punkt som var vigtigt i udenrigspolitikken var at Danmark ville have Skåne tilbage.
Efter den Store Nordiske Krig så det ud til, at Frederik 4 opgav tanken om at vinde Skåne tilbage. Udenrigspolitiske handler nu om at få fingere i det der ligger mod syd. Forholdet til den gottorpske konge var ret godt, så man var sikker på at der var en vinder men der i mod var det mere problematiske med Holsten.
Det endte med at den danske konge havde fået godkendelse overdraget Slesvig. Det havde de fordi hertugen ikke havde overholdt det de havde aftalt. De havde aftalt at de begge to skulle være neutrale i krigen.
Kilder:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/merkantilisme
http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/enevaeldens-krige-og-udenrigspolitik/
Merkantilismen var en økonomisk politik, som blev ført i Europa fra 1600-tallet frem til slutningen af 1700-tallet. Merkantilismen opstod på baggrund af ønsker om erhvervsudvikling og erstattede stændersamfundet. Der skete forbedringer inden for skattegrundlaget, så beskatningen nu også tog hensyn til folks indtægt.
SvarSletMerkantilismens formål var, at staten skulle opnå størst rigdom i form at ædelmetaller, som guld og sølv. Økonomien blev sat i centrum for beslutningerne, der blev taget.
Særligt for merkantilismen var aggressive udenrigspolitik, som skulle fremme eksporten og bringe importen ned på det minimale. Staten importerede kun de mest nødvendige varer og indførte forbud mod import af luksusvarer og i at udføre penge og ædelmetaller.
For at nedbringe importen begyndte staten at udnytte kolonier, hvor de kunne dyrke eksotiske varer til eget forbrug, som blev fragtet på egne skibe.
Staten foretog også andre indgreb, for eksempel blev de indre toldgrænser blev fjernet, og der blev oprettet monopoler – dermed undgik man den interne konkurrence blandt virksomhederne.
Merkantilismen slog for alvor igennem i Danmark i 1730’erne. Inspirationen hentede man fra Nederlandene, England og senere Frankrig, som var nogle af de største kolonimagter.
Dansk udenrigspolitik under enevælden:
På baggrund af forskellige kilder er det tydeligt at flere ting spillede ind i forhold til den danske udenrigspolitik under enevælden.
Beliggenheden i forhold til Øresund havde en afgørende betydning for udenrigspolitikken. Toldopkrævningen af handelsskibe, som fragtede korn til Vesteuropa over Øresund, var en vigtigt indtægtskilde, og derfor havde magten over sundet også en stor betydning. Det var et tegn på udenrigsstyrke at bestemme toldbetingelserne.
Derudover var udenrigspolitikken også præget at krigene mod Sverige, som bekendt ikke gik særligt vellykket.
I den yngre enevælde gik det heller ikke godt udenrigs. Danmark tabte Norge til Sverige og solgte kolonierne i Indien og Guldkysten.
Kilder:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Økonomi/Økonomisk_teori/merkantilisme
http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/enevaeldens-krige-og-udenrigspolitik/
http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/griffenfeld-og-struensee-en-konsekvens-af-enevaeldens-styreproblem/
Merkantilismen i Danmark:
SvarSletMerkantilismen er den økonomiske politik, som Danmark og andre lande i Europa førte i 17. og 18. århundrede.
Den gik ud på at udvikle pengeøkonomien og samle den størst pengemængde i form af ædelmetal. Befolkningen skulle med det, sælge mere til udlandet end den købte.
Merkantilismens mål var altså at eksportere mere og begrænse importen. Midlerne var blandt andet Importforbud, toldpålæg, udvikling af de importkonkurrerende erhverv og varetransport på landets egne skibe.
Der blev skabt fremgang ved handel og håndværk for at forbedre statens skattegrundlag : monopoler blev oprettet, toldgrænser blev fjernet, vejvæsnet udvikles og der blev etableret et postvæsen,
Den merkantilistiske politik blev i Danmark udviklet i 1600-tallet under inspiration af andre europæiske lande og blev til en sammenhængende økonomi i 1730'erne.
Den nye politik førte til en aggressiv handelspolitik og andre lande svarede aggressivt igen. For at løse dette problem blev der anskaffet kolonier.
Udenrigspolitikken under enevælden:
Den danske udenrigspolitik var under enevælden præget af to problemer: det første var at bevare landets grænser og besiddelser mod syd. Det andet var den svenske konges nye interesse nemlig Norges indlemmelse. Danmark prøvede samtidig at holde sig så neutralt som muligt indtil omkring århundredskiftet. Det fik stor betydning for storhandelen.
Siden Den Store Nordiske Krigs afslutning i 1720 havde dansk udenrigspolitiks mål været at bevare de grænser, som var blevet fastsat.
Kilder:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/
http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-yngre-enevaelde-1784-1848/udenrigspolitikken-indtil-napoleonskrigene/
Merkantilismen er det som betegnes som økonomisk politik, som Danmark sammen med andre europæiske lande indførte i det 17. og 18. Århundrede. Det gjorde man for at få mere gang i bl.a. handel og håndværk, altså erhvervslivet. Hensigten med det var at udvikle væksten af økonomi, så der var en positiv økonomi inde for staternes rammer. Der var nemlig store udgifter efter nederlagene fra krigene i 1600-tallet, og derfor blev man nødt til at gøre noget for at få landet ud af krise. Man skulle have mere eksport end import, og derved kom der mere balance i handlen. Det vil altså sige, at de skulle sælge mere til udlandet, end det de selv købte. Der blev lagt importforbud og toldforbud, som var med til at få flere penge i kassen hos den danske stat.. At de anskaffede sig kolonier og på den måde fik sig en god handelsbalance, var noget mange lande gjorde. De beherskede dem selv, derved blev deres økonomi rigtig god. F.eks. kunne de danske skibe sejle krydderier og sukker hjem til Danmark, og derved handlede de med dem selv. Danmark blev aldrig så stor en kolonimagt som Storbritannien, Holland, Frankrig, Portugal og Spanien, men alligevel fik det en stor betydning for den danske handel og selvforståelse. Der blev både handlet, bygget fæstninger i Afrika, Caribien og Inden, hvor også handlen med slaver fandt sted. Dengang i enevælden var menneskerettigheder altså ikke noget som blev taget højde for, og generelt blev der kun tænkt økonomisk, og hvad der ville være bedst for landet. Danmark gik altså fra krisetider, til nu at have økonomien i orden, på trods af at det ikke var demokratisk eller hensigtsmæssigt i orden med forholdene for f.eks. slaverne. Udenrigspolitikken var meget ustabil i 1700-tallet. Frankrig og England var i stor strid imellem Østrig og Preussen, så derfor var udenrigspolitikken under kontant pres. Den danske udenrigspolitik var ikke helt problemfri, da der primært var to problemer. At Danmark skulle bevare grænserne og besiddelserne mod syd var det første, og det andet var den svenske konges nye interesse i Norge.
SvarSlethttp://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/
http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-yngre-enevaelde-1784-1848/udenrigspolitikken-indtil-napoleonskrigene/
Merkantilismen var en økonomiske politik som blev ført i Danmark og andre europæiske stater i det 17. og 18. århundrede. Målet med merkantilismen var at udvikle økonomien og samle så mange penge som muligt, gerne i form af ædelmetaller. For at dette kunne lade sig gøre ville man fremme eksporten til andre lande, mens man ville mindske importen. Derfor indførte man importforbud og toldpålæg. Derudover ville man udvikle det konkurrerende erhverv, og Danmark sendte de danske skibe af sted efter f.eks. krydderier og andre ting som ikke var mulige at få fat i, i Danmark. Eftersom de offentlige udgifter steg til administration, militæret og hoffet, måtte staten pålægge indtægtskilderne forskellige skatter. Danmark var ikke det eneste land, som førte denne politik, så for at få gang i handlen etablerede man kolonier rundt omkring. Danmark grundlagde forter ved Afrikas vestkyst, kaldet Guldkysten. Der var europæiske kolonier hvor der foregik slavehandel. Der blev ikke taget hensyn til menneskerettighederne i udenrigspolitikken. Danmark fik dog aldrig rigtig en stor kolonimagt, i modsætning til for eksempel Frankrig og Spanien. Danmarks udenrigspolitikken handlede næsten udelukkende om økonomi. En vigtig del af Danmarks udenrigspolitik, var landets beliggenhed ved Øresund. Der blev fragtet blandt andet korn fra lande i Østersøen, til det tættere befolkede Vesteuropa. Man lagde en kontrol i det smalle stræde. Toldindtægterne var en væsentlig del for statens økonomi.
SvarSlethttp://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/enevaeldens-krige-og-udenrigspolitik/
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/merkantilisme
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/
Merkantilismen er en betegnelse for den økonomiske politik som man førte i det 17. og 18. århundrede. Merkantilismen blev indført for at forbedre erhvervslivet specielt handel og håndværk, og dermed også forbedre skattens skattegrundlag. Merkantilismen gik ud på at samle så mange ældemetaller til landet som muligt. For at kunne gøre dette, måtte man sælge mere til udlandet end man købte. Der blev brugt fire midler til at mindske importen. Importforbud, toldpålæg, udvikling af importkonkurrerende erhverv og varetransport på landets egne skibe.
SvarSletMerkantilismen medførte en meget aggressiv handelspolitik (På grund af en dominoeffekt). Når et land først føre denne politik, blev de andre land nødt til at følge trop. En udvej fra denne aggressive handelspolitik, var at skaffe sig en koloni. Ved hjælp af sin koloni, kunne man uhindret anskaffe sig de nødvendige ressourcer, som før var afhængigt af importen.
For at hjælpe handel og håndværk, regulerede staten det begrænsede marked. oprettelse af monopoler, så virksomhederne ikke ødelagde hinanden i indbyrdes konkurrence, fjernelse af indre toldgrænser, udvikling af vejvæsen, etablering af postvæsen, indførsel af systemer for ensartet mål og vægt og frem for alt: et ensartet og stabilt penge- og kreditvæsen.
Danmark var afhængige af stormagterne, da Danmark blev sikret som stat. Det var på grund af Øresundstolden. Ingen af stormagterne havde til interesse, at en stat kunne kontrollere hele Øresund alene. Afgørende for Danmarks udenrigspolitik, var derfor Danmarks beliggenheden ved Øresund. Landene omkring Øresund fragtede nemlig korn til de mere befolkningstætte land i Vesteuropa. Det var derfor meget afgørende at have kontrol over strædet, blandt andet fordi toldindtægterne var væsentlige for statens økonomi. Politisk var det et tegn på prestige og udenrigs politisk styrke.
Kilder:
http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/enevaeldens-krige-og-udenrigspolitik/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/
Merkantilismen
SvarSletMerkantilismen var en periode der udvikledes i dele af Europa i begyndelsen af 1600-tallet, og havde stor indflydelse på hele Europa gennem det 17. og 18 århundrede. Inspirationen kom fra Nederlandene, England og Frankrig. Merkantilismen var en økonomisk politik der blev etableret for at forbedre statens skattegrundlag. Det var især handel og håndværk som skulle øges. Landbruget skulle sættes mere i fokus, og ædelmetallet skulle der lægges mindre vægt i.
For at hjælpe handel og håndværk godt på vej, bestemte staten at begrænse markedet med forskellige foranstaltninger såsom: oprettelser af monopoler, fjernelse af toldgrænser, udvikling af vejvæsen, etablering af postvæsen og et ensartet og stabilt penge- og kreditvæsen.
Vi var på vej til en økonomisk tilbagegang i Danmark, og staten ville prøve at udvikle pengeøkonomien ingen for statsterritoriets grænser. Befolkningen skulle øge salget til udlandet, og formindske deres indkøb ude for landet grænser. For at skabe større eksport ind import, blev der indført importforbud, toldpålæg, udvikling af de importkonkurrerende erhverv og varetransport på landets egne skibe. Da Danmark ikke var de eneste der fulgte denne politik, blev det et problem da konkurrencen mellem de europæiske lande blev høj, da ingen ville købe noget fra udlandet af. Derfor fandt landene den løsning at anskaffe sig kolonier, som man uhindret kunne have en god handelsbalance sammen med.
I løbet af 1700-tallet udviklede Danmark trekanthandlen mellem kolonier i Guldkysten (i Afrika), de Dansk-Vestindiske Øer og Danmark selv. Skibe blev lastet med våben og alkohol og sejlede fra København til kolonierne i Afrika hvor det blev solgt og købt til slaver. Gennem 1700-taller blev der transporteret i alt ca. 100.000 slaver fra Afrika til de danske øer i Vestindien, og blev sat til at arbejde der.
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/?tx_historyview_pi1[material]=380
http://ope.vufintern.dk/Kolonialisme/Merkantilisme%20og%20danske%20tropekolonier.pdf
http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-yngre-enevaelde-1784-1848/udenrigspolitikken-indtil-napoleonskrigene/
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletFra 1600-tallet til slutningen af 1700-tallet blev der ført en politik i mange europæiske lande kaldet merkantilisme. Ordet merkantilisme kommer af det franske ”mercantile”, der betyder handels- og købmands-’. Der er meget tvivl om, hvad begrebet ”merkantilisme” dækker over. Begrebet blev første gang brugt af Adam Smith, der brugte begrebet negativt i forbindelse med dårlig politisk økonomi. Men hundrede år efter Adam Smiths udtalelse, vendte begrebet til noget positivt.
SvarSletPolitikken fokuserede på økonomien i landet, og det var meningen, at det gamle stændersamfund skulle erstattes af merkantilismen. På denne tid havde man en enevældig konge, som prøvede at opbygge en stabil stat med administration, militær og hof. Men der kom ikke indtægter nok til, at dette kunne lade sig gøre. For at skabe flere indtægter til staten, var det nødvendigt med beskatning og toldindtægter, og for at dette kunne lykkedes, måtte handlen og industrien udvikles. Eksporten måtte blive større end importen. Dette førte til en hård kamp mellem en stor del af de europæiske lande, fordi ingen måtte importere for meget men samtidig skulle der eksporteres meget. Resultatet af dette var at landene anskaffede sig kolonier. På den måde kunne man selv skabe handel.
Kilder:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/merkantilisme
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/
Merkantilisme
SvarSletMerkantilisme kommer fra det franske ord mercantile, som betyder handels- eller købmands-. Merkantilisme dækker over 1600- og 1700-tallets økonomiske politik, hvor det var et fokuspunkt at forbedre statens skattegrundlag.
I 1600-tallet begyndte Danmark at føre en anden form for økonomisk politik. Efter nederlagene i 1600-tallets krige blev Danmark stærkt presset af store udgifter og begyndte derfor at føre en merkantilistisk politik. I denne tid lagde dansk politik vægt på handel og håndværk samt, at der skulle eksporteres mere end importeres. Når der kom et overskud på eksporten, ville Danmark nemlig få fat i ædelmetaller.
Nu da merkantilismen var tidens foretrukne økonomiske handelspolitik, var der skarp konkurrence mellem Danmark og andre europæiske nationer. En af løsningerne var at få kolonier. På den måde kunne Danmark handle med sig selv, eller rettere sagt kolonien. Danske skibe kunne altså sejle varer hjem fra det såkaldte sted, hvor kolonien fandt sted.
Kilder:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme-og-danske-tropekolonier/
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/
Merkantilisme er en form for økonomisk politik man havde i EU i 1600-tallet og til slutningen af 1700-tallet. Den var med til at fremme erhvervsliv der indebar bl.a handel og håndværk. Den lagde bl.a også meget vægt på landbrug.
SvarSletFor at få flere penge, ville Danmark forsøge at eksportere flere varer, end importere. Et af midlerne, for at dette skulle lykkedes, var endda importforbud.
Nabolandene fulgte med på vognen, og svarede igen med deres handelspolitik. Det var der det blev nødvendigt at anskaffe sig kolonier i andre lande. Med landets egne kolonier, kunne man etablere en anden handelsaftale.
Udenrigspolitiken i Danmark under enevælden kæmpede for at få Skåne tilbage som dansk jord.
For at få dette til at lykkeds, forsøgte Danmark at alliere sig med Sveriges fjender, og for at holde øje med Sveriges tab mht. til krige, så de vidste hvornår de var svagest, og derfor hvornår de skulle slå til. Dette førte bl.a til to store krige: Skånske krig (1675-79) og Store Nordiske Krig (1709-1720). Dog viste det sig at Sverige var dem der var stærkest på landjorden, og Danmark var derimod til søs.
Hvad også var væsentligt i dansk udenrigspolitik var deres beliggenhed ved Øresund. Landene ved Østersøen fragede korn til de vestlige lande. Så det var meget vigtigt at have kontrollen over strædet. På den måde viste de styrke indenfor deres udenrigspolitik, fordi det var dem der kunne diktere toldbetingelserne ved Øresund.
Kilder:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/
http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/enevaeldens-krige-og-udenrigspolitik/
Merkantilisme og dansk udenrigspolitik under enevælden
SvarSletMerkantilisme:
Merkantilisme er den økonomiske politik, der var i de europæsiske stater fra starten af 1600-tallet indtil sidste halvdel af 1700-tallet. De gjorde det for at befordre erhvervslivet, især handel og håndværk.
Merkantilismen ville udvikle pengeøkonomien og pengemængden gennem ædelmetal inden for statsterritoriets grænser. Befolkningen skulle til dette formål købe mindre fra udlandet og sælge mere til dem.
Dette førte til en aggressiv handelspolitik, som andre lande også svarede hårdt igen på. For at løse problemet anskaffede de sig kolonier, som de selv kunne beherske.
Den merkantilistiske politik udvikledes i Danmark fra begyndelsen af 1600-tallet under inspiratioin fra Nederlandene, Englang og Frankrig.
Dansk udenrigspolitik under enevælden:
En af grundene til at enevælden blev indført var de to svenskekrige 1657-60. Danmark var næsten udslettet som selvstændig stat (københavn var den eneste område, der ikke var besat af svenskerne). Det var stormagtsinteresser, der sikrede at Danmark-Norge overlevede som stat. Af hensyn til Øresundstolden ønskede stormagterne ikke, at samme land skulle side på begge sider af Øresund.
Det vigtigste for Danmarks udenrigspolitik var altså beliggenheden ved Øresund. Der blev fragtet korn til befolkningen i Vesteuropa, fra landene omkring østersøen. Så Toldindtægterne var vigtige for statens økonomi. Politisk var det et tegn på udenrigspolitisk styrke, hvem der kunne diktere toldbetingelserne.
Kilder:
- http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/merkantilisme
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/
- http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/enevaeldens-krige-og-udenrigspolitik/
Redegør for merkantilismen under enevælden:
SvarSletMerkantilismen stammer fra den franske ord mercantile, hvilket betyder handels og købmands. Merkantilismen var den økonomiske politik i det 17. og 18. århundrede.
Merkantilismen ville skabe den bedst mulige pengeøkonomi, og i form af ædelmetal samle den størst mulige pengemængde. Dette ønske skulle opfyldes på baggrund af mere eksport til udlandet. Merkantilismen påbegyndte en aggressiv handelspolitik, hvilket andre lande gav en aggressiv respons på. Udvejen på dette problem, blev anskaffelsen af kolonier, hvilket skabte handelsbalance mellem landene, men også monopoler var med til, at landene ikke ødelagde hinanden i indbyrdes konkurrencer.
Der opstod for første gang en nationaløkonomisk betragtning.
Med inspiration fra Nederlandene, England og senere Frankrig, udvikles der i Danmark i 1600-tallet en merkantilistisk økonomi. Denne inspiration førte til, at Danmark udviklede en sammenhængende økonomisk politik i 1730. Den danske økonomi var i denne periode presset og det betød, at udviklingen havde fokus på handel og håndværk.
Undersøg på baggrund af udvalgte kilder den danske udenrigspolitik under enevælden.
Helt centralt for den danske udenrigspolitik under enevælden var beliggenheden ved Øresund. Det betød nemlig, at Danmark tjente penge på Øresundstolden, og denne indtægt havde stor betydning for statens økonomi. Men det betød også status ved de andre lande og dermed udenrigsstyrke, at kunne bestemme toldbetingelserne.
Derudover havde krigene mod Sverige også betydning for udenrigspolitikken, men disse krige gik ikke som ønsket for Danmark.
Kilde 1: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/merkantilisme/
Kilde 2: http://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/enevaeldens-krige-og-udenrigspolitik/