Analyser, på baggrund af kilderne "Ægteskab og Kønsroller", ægteskabets betydning i Danmark i 1800-tallet. Redegør endvidere for kvinders rettigheder i Danmark i samme periode.
Ifølge Nicolaus Palladius var det sådan dan i den katolske kirke blev vielsen opfattet som en hellig handling. Luther mente at det var dåben og nadveren var det hellige. Ifølge Luther var det sådan at ægteskabet ikke var noget helligt. Ægteskabet skulle sikre slægten, økonomi og fællesskab. Nicolaus Palladius mente at ægteskabet skulle holdes ærligt hos alle og gud skulle bestemme om man skulle have børn eller ej. Gud havde generelt en stor betydning for ægteskabet. Man gjorde Gud en gerning når man indgik et ægteskab. Ud fra Nicolaus Palladis 4 lærdomme og 4 regler kan vi konkludere at den første læredom handler om at ægteskabet skal være en lægedom mod horeri og andre ulovligheder, derfor skulle unge piger og unge drenge være varsomme mod fristelse, og i stedet for lære Gus ord og deres katekismus og det bede til Gud så at det kunne bevare deres uskyldighed indtil ægteskabet. Den anden læredom handler om at når unge er noget til den alder hvor de man mærke at de bliver tiltrukket af det andet køn, skal de tilkalde Gud og snakke med ham om det, som de ville snakke med en kammarat om det. Den tredje lærdom går ud på at når to personer er indgået i et ægteskab skal de bede Gud om hjælp til at lægge deres fortid bag dem og de skal vogte sig for ting der kan ødelægge ægteskabet. Der ud over skal manden være herre og kvinden skal være lydig og gøre som manden siger. Det skal han fordi at manden et klogere og stærkere end kvinden. Når mændene skulle finde sig en ægtefælde skulle de være sikker på at kvinden kunne føde børn. Kvinderne lærte at de skulle være tålmodige over for deres kommende mænd. Den tredje regel gik ud på at manden skal elske sin hustru, og at kvinden skal være venlig mod hende mand.
Ifølge listen fra Skeby sogn i 1770-1801 var det ikke normalt at et nygift par flyttede ind i forældres hus.De kunne derfør først blive gift, når de havde et sted at bo. Gennemsnitsaldrene for mænd var på 30-32 år og for kvinder var det blot på 28-30 år.
I følge Karoline Graves fortællinger om hvordan det var at leve på landet i hendes forældres og bedsteforældres tid. Hun fortæller blandt andet at der ikke var nogen kommunalhjælp . Kvinderne arbejde heller ikke, så hvis en kvinde mistede sin mand, fordi han var afgået ved døden blev hun næsten nød til at blive gift igen, for at kunne overleve, for hun havde ingen penge selv.
Ifølge Johan Henrik Taubert som blev udnævnt som rektor op Horsens Lærde Skole, var det sådan at kvinder skulle vide hvordan man opdrager børn efter de rigtige principper. Kvinder skal forstå kvilke pligter en moder har.
I den katolske kirke var vielser et sakramente, og for at et ægteskab kunne være gyldigt var det obligatorisk at man blev viet. Luther mente at det kun var dåben og nadveren der var sakramenter. Luther mente derfor at ægteskab ikke var sakramente, men et arrangement. Nicolaus Palladius mente at ægteskab var en gudgiven ordning, som skulle forhindre hor og utugt. I den første lærdom konkluderer Nicolaus Palladius at unge folk skal tage vare for ondt selskab, og med stor alvorlighed høre og lære Guds ord, og deres Katekismus. De skal bede Gud om at holde dem i renhed og kyskhed, indtil de er indgået i ægteskab. I den anden lærdom bliver der konkluderet at de unge fornemmer, at de ikke har kyskheds gaven, og at den onde lyst overtager skal de bede til Gud om hjælp. I den tredje lærdom bliver der konkluderet, at når unge har indgået ægteskab, skal de bede til Gud o bistand og hjælp til at lægge deres ungdoms synder bag sig. Og vogte sig for horeri, skam og vanære.
Op igennem 1800-tallet kom kravet m at alle, uanset køn og sociale status om medborgerskab. Disse ideer nåede Danmark, men da demokratiet blev indført med Grundloven, 5. juni 1849, var demokratiet kun for få. Kun ustraffede selvforsørgende mænd over 30 år med egen husstand, havde stemmeret og valgbare. Halvdelen af landets voksende befolkning, kvinder, var ikke inkluderet i det politiske medborgerskab.
Er sammen med Andreas. Jeg beskriver kilde 10 og 11:
Vi møder i artiklen ”Arrangering af ægteskab” fra 1921, en dame ved navn Karoline Graves, som kan fortælle om sin farmor, der på ulykkelig vis mistede sin mand, og nu var økonomisk klemt. Hun sad nu med 5 børn, hun umuligt selv kunne forsørge, og derfor tydede hun til den ene løsning, mange enlige måtte kaste sig over dengang. Hun mødte en enkemand, der ligesom hende, havde svært ved at forsørge sig selv og sine børn. Ved at gifte sig med ham, havde de et bedre grundlag for at forsørge alle børnene og dem selv. På den måde kan man sige, at det hverken var pga. kærlighed eller selvvindings skyld, de blev gift. Men udelukkende for at tænke rationelt og for at simpelthen at overleve, som Karoline selv siger det, ”Hjertets stemning blev ikke spurgt, men kun fornuftens grunde.” Heller ikke kærligheden spiller en stor rolle for Rektor Taubert i den næste artikel. Han beskriver det selv, at det kunne være fordelagtigt at vælge den rigtige svigerfar, der kunne give ham den bedste position i hans hverv som rektor. Udover det skriver han, at han ikke valgte sin kone udefra udseende og formue, men mere efter hvem der havde en dyrket forstand, og hvem der kunne opdrage sine børn efter de rigtige principper.
Lene og Gulsom Ægteskab - Opfattet som gyldigt- ifølge den katolske kirke det vil sige: Det sikre slægt, økonomi og fællesskab. - Ægteskab er en kristen tradition. Nicolaus Palladius 1510-1560 – præst derefter biskob (studeret hos Luther) Kilde 1 … ifølge Nicolaus Pallasius … - … skal ægteskab forhindre hor og utugt - … straffer Gud den der er utro. - Derimod mente Luther at sex var en gave til folket, fra Gud. - … er det forbudt med sex før ægteskab. - … skal manden i ægteskabet være herre og regent. - … skal kvinden være lydig og underdanig. - … er manden ikke skabt for kvinden, men kvinden er skabt for manden bibel Adam og Eva - … skal manden elske sin kvinde, kvinden skal være god ved sin mand. _____________________________________________ Kilde 2: Man skulle sikre sig levebrød før man kunne blive gift (overtag forældres gård). Gennemsnitsalderen for ægteskab var høj, både hos mænd og kvinder. Kilde 2 fortæller at det altid at var sønnen der overtog gården. Kilde 3: Caroline Graves (1860): Husmandkone. Skrev for at få familiens økonomi til at løbe rundt. (tekst fra 1921) - Kilden fortæller: ingen mand = ingen forsørgelse. Historie om C.G’s bedstemor: Enke blev gift med en enkemand - ikke fordi de elskede hinanden, men for at de kunne forsørge hinanden og evt. Hinandens børn (to til at opdrage dem).
Kilde 4: Johan Henrik Taubert: 1774. Rektor. Skriver hvordan han fandt en hustru Far tilbyder til sin datter og 1000 rigsdaler til Johan. Kvinden skal kunne føde, passe og opdrage børn. (det var også en fordel at have en rig og attraktiv svigerfar, i byen) Denne kilde fortæller at ægteskabet afhæng meget af hvilken position i samfundet man fik - man skulle helst have en rig svigerfar - så betød kærligheden ikke så meget.
Ægteskab og kønsroller på baggrund af 4 kilder: - Nicolaus Palladius: Det hellige ægteskabs ordensregler Ifølge kilden ”Nicolaus Palladius: Det hellige ægteskabs ordensregler” fra 1557, skrevet af præsten Nicolaus Palladius, tilhænger af Luthers tanker, var ægteskab ikke kun en Guds gave men også praktisk. Det skulle være med til at sikre slægt, økonomi og fællesskab, samt beskytte mennesket mod forbudte lyster. Disse lyster kunne være horeri og utugt. At indgå ægteskab var også at anerkende Gud og hans gave til mennesket. Manden skulle have magten i ægteskabet, da kvinden er svagere. Kvinden er skabt for manden skyld, ikke omvendt. Det var også Eva slangen i Paradis lokkede, da den vidste at hun var svagere end Adam. Manden skal dog elske kvinden, da kvinden er af Gud skabning, og derfor ikke fortjener andet.
- Ægteskabsindgåelse og gårdoverdragelse Ifølge listen fra Skeby sogn, Lunde Herred (1770-1801) kunne mand og kvinde først blive gift, når de havde muligheden for at overtage en gård. Dette skete ved den gamle gårdejer afgik ved døden eller videregav gården. Derfor var gennemsnitsalderen for ægteskab sen. Man giftede sig derfor ikke kun af lyst, der var mange overvejelser som skulle være på plads inden vielsen fandt sted. Igen er det det praktiske som har en indflydelse på ægteskabet.
- Arrangering af ægteskab Kilde "Arrangering af ægteskab" er fra 1921 og skrevet af Karoline Graves, som måtte skrive for at tjene penge. På dette tidspunkt var det traditionelle bondeliv i opløsning. Hun skriver i teksten om bedstemoren, som måtte gifte sig igen, da hendes mand døde, for at kunne forsørge sine børn. Et eksempel på det vi i de tidligere kilder har kigget på – at ægteskabet blev indgået på baggrund af praktiske grunde, hvor ”hjertets stemning ikke blev spurgt, men kun fornuftgrunde for og imod”.
(Enkemanden er også relativt fattig, men ejer dog en jordlod) Samtidig er det tydeligt at vi er langt fra katolicismen, der nævnes intet om Gud og kirken. Ægteskabet velsignes af en selvvalgt person.
- Rektor Tauberts valg af ægtefælle Den sidste kilde, "Rektor Teubarts valg af ægtefælle" af Johan Henrik Taubert, er skrevet i 1774, samme år som han selv blev valgt til rektor. Der fortælles om hvilke værdier, der spillede ind, da han skulle finde sig en hustru. I hans situation blev der ikke lagt vægt på formue og andre materielle goder, men derimod skulle en kommende hustru ”sørge for efterslægten” og stå for alle de huslige pligter. Hun skulle altså have noget mellem ørerne.
Ud fra denne kilde ser vi, at alle giftede sig for at sikre efterslægten – og så folk fra de højtstående samfundsklasser. Valget var ikke nødvendigvis baseret på rigdom i form af penge, men derimod ”indre skønhed” – altså intelligens og pli. Kilden er også et eksempel på, at kvinden var manden underlegen. Hun er som en vare, der bliver valgt ud fra sine evner. Lever hun ikke op til kravene, bliver hun kasseret.
Ægteskab og kvinders rettigheder i 1800 tallet
SvarSletIfølge Nicolaus Palladius var det sådan dan i den katolske kirke blev vielsen opfattet som en hellig handling. Luther mente at det var dåben og nadveren var det hellige.
Ifølge Luther var det sådan at ægteskabet ikke var noget helligt. Ægteskabet skulle sikre slægten, økonomi og fællesskab.
Nicolaus Palladius mente at ægteskabet skulle holdes ærligt hos alle og gud skulle bestemme om man skulle have børn eller ej. Gud havde generelt en stor betydning for ægteskabet. Man gjorde Gud en gerning når man indgik et ægteskab.
Ud fra Nicolaus Palladis 4 lærdomme og 4 regler kan vi konkludere at den første læredom handler om at ægteskabet skal være en lægedom mod horeri og andre ulovligheder, derfor skulle unge piger og unge drenge være varsomme mod fristelse, og i stedet for lære Gus ord og deres katekismus og det bede til Gud så at det kunne bevare deres uskyldighed indtil ægteskabet.
Den anden læredom handler om at når unge er noget til den alder hvor de man mærke at de bliver tiltrukket af det andet køn, skal de tilkalde Gud og snakke med ham om det, som de ville snakke med en kammarat om det.
Den tredje lærdom går ud på at når to personer er indgået i et ægteskab skal de bede Gud om hjælp til at lægge deres fortid bag dem og de skal vogte sig for ting der kan ødelægge ægteskabet.
Der ud over skal manden være herre og kvinden skal være lydig og gøre som manden siger. Det skal han fordi at manden et klogere og stærkere end kvinden.
Når mændene skulle finde sig en ægtefælde skulle de være sikker på at kvinden kunne føde børn.
Kvinderne lærte at de skulle være tålmodige over for deres kommende mænd.
Den tredje regel gik ud på at manden skal elske sin hustru, og at kvinden skal være venlig mod hende mand.
Ifølge listen fra Skeby sogn i 1770-1801 var det ikke normalt at et nygift par flyttede ind i forældres hus.De kunne derfør først blive gift, når de havde et sted at bo. Gennemsnitsaldrene for mænd var på 30-32 år og for kvinder var det blot på 28-30 år.
I følge Karoline Graves fortællinger om hvordan det var at leve på landet i hendes forældres og bedsteforældres tid. Hun fortæller blandt andet at der ikke var nogen kommunalhjælp . Kvinderne arbejde heller ikke, så hvis en kvinde mistede sin mand, fordi han var afgået ved døden blev hun næsten nød til at blive gift igen, for at kunne overleve, for hun havde ingen penge selv.
Ifølge Johan Henrik Taubert som blev udnævnt som rektor op Horsens Lærde Skole, var det sådan at kvinder skulle vide hvordan man opdrager børn efter de rigtige principper. Kvinder skal forstå kvilke pligter en moder har.
I den katolske kirke var vielser et sakramente, og for at et ægteskab kunne være gyldigt var det obligatorisk at man blev viet. Luther mente at det kun var dåben og nadveren der var sakramenter. Luther mente derfor at ægteskab ikke var sakramente, men et arrangement.
SvarSletNicolaus Palladius mente at ægteskab var en gudgiven ordning, som skulle forhindre hor og utugt.
I den første lærdom konkluderer Nicolaus Palladius at unge folk skal tage vare for ondt selskab, og med stor alvorlighed høre og lære Guds ord, og deres Katekismus. De skal bede Gud om at holde dem i renhed og kyskhed, indtil de er indgået i ægteskab.
I den anden lærdom bliver der konkluderet at de unge fornemmer, at de ikke har kyskheds gaven, og at den onde lyst overtager skal de bede til Gud om hjælp.
I den tredje lærdom bliver der konkluderet, at når unge har indgået ægteskab, skal de bede til Gud o bistand og hjælp til at lægge deres ungdoms synder bag sig. Og vogte sig for horeri, skam og vanære.
Op igennem 1800-tallet kom kravet m at alle, uanset køn og sociale status om medborgerskab.
Disse ideer nåede Danmark, men da demokratiet blev indført med Grundloven, 5. juni 1849, var demokratiet kun for få. Kun ustraffede selvforsørgende mænd over 30 år med egen husstand, havde stemmeret og valgbare. Halvdelen af landets voksende befolkning, kvinder, var ikke inkluderet i det politiske medborgerskab.
Er sammen med Andreas. Jeg beskriver kilde 10 og 11:
SvarSletVi møder i artiklen ”Arrangering af ægteskab” fra 1921, en dame ved navn Karoline Graves, som kan fortælle om sin farmor, der på ulykkelig vis mistede sin mand, og nu var økonomisk klemt. Hun sad nu med 5 børn, hun umuligt selv kunne forsørge, og derfor tydede hun til den ene løsning, mange enlige måtte kaste sig over dengang. Hun mødte en enkemand, der ligesom hende, havde svært ved at forsørge sig selv og sine børn. Ved at gifte sig med ham, havde de et bedre grundlag for at forsørge alle børnene og dem selv. På den måde kan man sige, at det hverken var pga. kærlighed eller selvvindings skyld, de blev gift. Men udelukkende for at tænke rationelt og for at simpelthen at overleve, som Karoline selv siger det, ”Hjertets stemning blev ikke spurgt, men kun fornuftens grunde.”
Heller ikke kærligheden spiller en stor rolle for Rektor Taubert i den næste artikel. Han beskriver det selv, at det kunne være fordelagtigt at vælge den rigtige svigerfar, der kunne give ham den bedste position i hans hverv som rektor. Udover det skriver han, at han ikke valgte sin kone udefra udseende og formue, men mere efter hvem der havde en dyrket forstand, og hvem der kunne opdrage sine børn efter de rigtige principper.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletLene og Gulsom
SvarSletÆgteskab
- Opfattet som gyldigt- ifølge den katolske kirke det vil sige: Det sikre slægt, økonomi og fællesskab.
- Ægteskab er en kristen tradition.
Nicolaus Palladius 1510-1560 – præst derefter biskob (studeret hos Luther) Kilde 1
… ifølge Nicolaus Pallasius …
- … skal ægteskab forhindre hor og utugt
- … straffer Gud den der er utro.
- Derimod mente Luther at sex var en gave til folket, fra Gud.
- … er det forbudt med sex før ægteskab.
- … skal manden i ægteskabet være herre og regent.
- … skal kvinden være lydig og underdanig.
- … er manden ikke skabt for kvinden, men kvinden er skabt for manden bibel Adam og Eva
- … skal manden elske sin kvinde, kvinden skal være god ved sin mand.
_____________________________________________
Kilde 2:
Man skulle sikre sig levebrød før man kunne blive gift (overtag forældres gård).
Gennemsnitsalderen for ægteskab var høj, både hos mænd og kvinder.
Kilde 2 fortæller at det altid at var sønnen der overtog gården.
Kilde 3:
Caroline Graves (1860): Husmandkone. Skrev for at få familiens økonomi til at løbe rundt. (tekst fra 1921)
- Kilden fortæller: ingen mand = ingen forsørgelse.
Historie om C.G’s bedstemor:
Enke blev gift med en enkemand - ikke fordi de elskede hinanden, men for at de kunne forsørge hinanden og evt. Hinandens børn (to til at opdrage dem).
Kilde 4:
Johan Henrik Taubert: 1774. Rektor. Skriver hvordan han fandt en hustru
Far tilbyder til sin datter og 1000 rigsdaler til Johan.
Kvinden skal kunne føde, passe og opdrage børn. (det var også en fordel at have en rig og attraktiv svigerfar, i byen)
Denne kilde fortæller at ægteskabet afhæng meget af hvilken position i samfundet man fik - man skulle helst have en rig svigerfar - så betød kærligheden ikke så meget.
Ægteskab og kønsroller på baggrund af 4 kilder:
SvarSlet- Nicolaus Palladius: Det hellige ægteskabs ordensregler
Ifølge kilden ”Nicolaus Palladius: Det hellige ægteskabs ordensregler” fra 1557, skrevet af præsten Nicolaus Palladius, tilhænger af Luthers tanker, var ægteskab ikke kun en Guds gave men også praktisk. Det skulle være med til at sikre slægt, økonomi og fællesskab, samt beskytte mennesket mod forbudte lyster. Disse lyster kunne være horeri og utugt. At indgå ægteskab var også at anerkende Gud og hans gave til mennesket.
Manden skulle have magten i ægteskabet, da kvinden er svagere. Kvinden er skabt for manden skyld, ikke omvendt. Det var også Eva slangen i Paradis lokkede, da den vidste at hun var svagere end Adam. Manden skal dog elske kvinden, da kvinden er af Gud skabning, og derfor ikke fortjener andet.
- Ægteskabsindgåelse og gårdoverdragelse
Ifølge listen fra Skeby sogn, Lunde Herred (1770-1801) kunne mand og kvinde først blive gift, når de havde muligheden for at overtage en gård. Dette skete ved den gamle gårdejer afgik ved døden eller videregav gården. Derfor var gennemsnitsalderen for ægteskab sen. Man giftede sig derfor ikke kun af lyst, der var mange overvejelser som skulle være på plads inden vielsen fandt sted. Igen er det det praktiske som har en indflydelse på ægteskabet.
- Arrangering af ægteskab
Kilde "Arrangering af ægteskab" er fra 1921 og skrevet af Karoline Graves, som måtte skrive for at tjene penge. På dette tidspunkt var det traditionelle bondeliv i opløsning.
Hun skriver i teksten om bedstemoren, som måtte gifte sig igen, da hendes mand døde, for at kunne forsørge sine børn. Et eksempel på det vi i de tidligere kilder har kigget på – at ægteskabet blev indgået på baggrund af praktiske grunde, hvor ”hjertets stemning ikke blev spurgt, men kun fornuftgrunde for og imod”.
(Enkemanden er også relativt fattig, men ejer dog en jordlod)
Samtidig er det tydeligt at vi er langt fra katolicismen, der nævnes intet om Gud og kirken. Ægteskabet velsignes af en selvvalgt person.
- Rektor Tauberts valg af ægtefælle
Den sidste kilde, "Rektor Teubarts valg af ægtefælle" af Johan Henrik Taubert, er skrevet i 1774, samme år som han selv blev valgt til rektor. Der fortælles om hvilke værdier, der spillede ind, da han skulle finde sig en hustru.
I hans situation blev der ikke lagt vægt på formue og andre materielle goder, men derimod skulle en kommende hustru ”sørge for efterslægten” og stå for alle de huslige pligter. Hun skulle altså have noget mellem ørerne.
Ud fra denne kilde ser vi, at alle giftede sig for at sikre efterslægten – og så folk fra de højtstående samfundsklasser. Valget var ikke nødvendigvis baseret på rigdom i form af penge, men derimod ”indre skønhed” – altså intelligens og pli.
Kilden er også et eksempel på, at kvinden var manden underlegen. Hun er som en vare, der bliver valgt ud fra sine evner. Lever hun ikke op til kravene, bliver hun kasseret.
Ai Diem og Iben 1u
Hold kæft den dårligste hjemmeside ever...
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDenne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletSend med e-mail
SvarSletBlog om dette!
Del via Twitter
Del via Facebook
12 kommentarer:
Johanna Andersen18. mar. 2012 06.05
Jeg synes af det danske demokrati er noget værre vat pikeri
SvarSlet